Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 27. januar 1902
Jo galere jo bedre
27/1 1902 | Snertinge. |
Kære Hr. Hirschsprung!
Da det altså lader til, at Knudsen-Hj. ikke kan bekvemme sig til, eller – rettere sagt – ikke føler sig opfordret til at foretage en grundig Gennemarbejden af sin Bog1, og under den Forudsætning, at De ikkedesmindre ingen Betænkeligheder nærer ved at udgive den – mon det da ikke var bedst at lade den ganske uforandret? Når Mennesket partout vil optræde som Vildmand, bør man vist ikke opfordre ham til at barbere sig; man risikerer ellers, at Virkningen, som altså netop skal ligge i det vildtgroende, forringes eller bliver ganske borte. Som Bogen nu er, må man vistnok sige om den: jo galere jo bedre. Skal den virke som en Sprængbombe, kan den sandelig ikke undvære et Korn af sit Krudt. Dræbende vil den dog ikke blive 2 for nogen.
Ja, jeg går stadig og hinker og "wird täglich bleich og bleicher"2 Jeg fyldes med Okseblod og Jern, hvad der sandelig fremkalder moralske Opstød hos en erklæret Vegetarianer3. "Norgesresultaterne"4 er forlængst spist op. Men det er dog også en ualmindelig krakilsk Vinter denne.
Alligevel, jeg kommer nok ind til Kbhvn. engang med det næstførste. Jeg havde tænkt at rejse derind til d 4d Febr, Brandes' 60 Fødselsdag. Jeg troede, der skulde være en større Bespisning; men jeg har intet hørt derom.
Venlige Hilsner herfra og Tak for Brevet5. Knudsen-Hjortøs Skrivelse tilbagesendes hermed.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
3 Jeg ser, at der forberedes en Udstilling6 af sådanne√ Arbejder af Krøyer, der aldrig har været udstillede. Jeg ejer et sådant, nemlig et Studiehoved af en af Fiskerne i det store Solnedgangsbillede fra Skagens Strand, der kaldtes "Fiskere trækker Våd"7. Dersom Krøyer kunde have nogen Interesse af at få det med, afstår jeg det selvfølgelig gerne.