Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 25. oktober 1901
ukunstnerisk og trættende bred
| 25d Oktb 1901. | Snertinge. |
Kære Hr. Hirschsprung!
Alt vel overvejet, så tør jeg ikke anbefale Dem at forlægge Jens Jensens "Skitser". De mangler ikke Talent; de røber en frisk Iagttagelsesevne og en ikke almindelig Evne til at karakterisere. De fire Portræter – thi "Fortællinger" kan man ikke godt kalde Skitserne, da der slet ingen fremskridende Handling er i dem – er tegnede efter fire ganske interessante Mennesketyper, der bliver virkeligt levende for En. Men Fremstillingen er ukunstnerisk bred, og ved√ Manglen på egentlig Handling føles denne Bredde dobbelt og bliver trættende. Om Ordforrådet kunde indskrænkes til det halve, uden at Billederne tabte i Livagtighed, vilde Bogen kunne blive ganske underholdende; og skulde Forfatteren være en ung Mand, vilde jeg tro, at han havde en Fremtid for sig som Forfatter. Men nu veed jo heller ikke De nogetsomhelst om ham, og så må jo Bogen dømmes efter, hvad den er, og ikke efter, hvad den muligt kunde blive, eller hvad dens Ophav måske engang kan nå. – Jeg skal blot tilføje, at Skitsernes ganske udramatiske Form i og for sig tiltaler mig√ og røber en vis Selvstændighed; – men det er en vanskelig og utaknemlig 2 Form, som Forfatteren endnu ikke har magtet.
Jeg tager nu fat på det andet Manuskript og skal besørge det så hurtigt som det er mig muligt.
Tak for Bøger! Og Hilsen specielt fra min Kone, der kom herhjem i en ynkelig Forfatning efter at være bleven ødelagt af Tandlægen, så hun måtte holde Sengen et Par Dage på Grund af Betændelse i Kæben. Hun var trist over ikke at have truffet Dem.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Manuskriptet afsendes med næste Post.
