Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 1. juli 1900

Uden Kierkegård ingen Ibsen

1st Juli 1900.
Snertinge

Kære Hr. Hirschsprung!

Først nogle Ord om det Manuskript, som hermed tilbagesendes. Forfatteren betragter sig jo (efter Brevet) som en Slags Elev af Herman Bang. Men det er at tage Bangs Navns forfængeligt. Bogen er frygtelig og kan minde om alle andre levende og døde danske Forfattere end netop Bang. Men at denne får sine Bøger udgivne på det Schubotheske Forlag har måske haft sin Betydning for Formuleringen af den omtalte Passus i Forf. Brev. Bonden er snu, når det gælder at slå en Handel af; og at Forf. er bondefødt er der næppe Tvivl om. Den Literatur, hans Fortælling nærmest må henregnes til, er – med Tugt at melde – Skolelærerliteraturen, således som denne serveres i udvandet Skikkelse i Almanaker og visse Ugeblade. Hvorledes Prof. Vilh. Østergård har kunnet finde en anden Johan Skjoldborg i 2 ham, forstår jeg ikke. Enten må Vilh. Østergård ikke have læst Skjoldborg eller han er enfoldigere, end selv en Professor af femte Rang har Lov til at være.

Tak for Deres venlige Brev og fordi De vil se herud, trods de uhyggelige Forhold, hvorunder jeg for Tiden lever. For at undgå Kroen, der virkelig ikke frister til Ophold, vil jeg foreslå Dem at vente lidt med at komme, så jeg dog kan give Dem en ordentlig Modtagelse; og jeg håber, at min Kone inden altfor lang Tid kommer såvidt, at hun kan tåle at vide Fremmede i Huset. Selv vil hun i Måneder ikke kunne tale med nogen. Børnene er jo bortsendte, og vi vil se os nødsagede til at ophæve vor Husførelse i nogen Tid for at skaffe hende fuldkommen Ro og Hvile et halvt Årstid. Det er ikke lystelige Udsigter for nogen af os; men allerede da min Kone var Barn profeterede Prof. Reiz1, at det vilde gå hende sådan. Ved den mindste Overanstrengelse slår Hjertet Klik og dermed forstyrres jo hele Organismen.

3 Nu til Morgen modtog jeg "Nationaltid" med Notitsen2 om den norske Skolelærer, der har tilegnet sig Lykke-Pers Idé om at udnytte Bølgernes Kraftindhold. Jeg burde rimeligvis på den fraværende Pers Vegne havdehave√ taget Patent på den. Men sådan går det altid – også i Literaturen. Danskerne har Ideerne, Nordmændene udnytter dem. Uden Kierkegård ingen Ibsen, uden Grundtvig ingen Bjørnson, o.s.v.

Venlige Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Carl Marinus Reisz: læge (1829-1902), professor i 1868 i pathologisk anatomi (tilknyttet Kommunehospitalet), fra 1873-99 i intern medicin og "Therapi" (overmedikus ved Frederiks Hospital indtil 1892). Hans "kyndige Bistand søgtes fra nær og fjern, særlig for Brystsygdommes Vedkommende" (DBL1). Antoinette var født i 1862. tilbage
[2] "Bølgeslaget som Kraftkilde" var overskriften på notitsen i Nationaltidendes aftenudgave 29.6.1900. tilbage