Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 14. juli 1900

Dyrtid på Smånoveller

14d Juli 1900. Snertinge.

Kære Hr. Hirschsprung!

Nej, Hr. Saxild1 er ikke stort bedre end den Hr.(?)2, som jeg sidst havde Fingre i√ her. Jeg har læst hans Skitser undtagen den allersidste, og det har forbavset mig, at "Ill.Tid" har benyttet så mange af dem. Der må da være Dyrtid på Folk, der kan skrive Smånoveller. –

Her holder vi jo stadig Sygehus, men det går nu godt fremad med min Kones Helbredelse. Nu skulde De gøre Alvor af Deres Løfte om at se herud. De kender jo Vejen og Dagvognstiderne. 2 Når De tager fra København med Toget Klk c 4 om Eftermiddag, er De her pr. Dagvogn Klk 7¾.

Men De varsko'r os jo nok med et Par Ord iforvejen.

Venlige Hilsner.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Saxild: Måske identisk med det pseudonym der i 1902 udgav romanen Herman Pommer på Hagerups Forlag. tilbage
[2] (?): skyldes Pontoppidan. tilbage