Henrik Pontoppidan til Harald Herdal
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 5. oktober 1937

levet med Strikken om Halsen


5t Oktb. 37.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Hr. Harald Herdal!

Nu så længe efter husker jeg ikke nøje, hvad jeg skrev til Dem om "Den første Verden", men jeg er ganske overbevist om, at jeg ikke har skrevet andet, end hvad jeg kan vedstå overfor andre også. Jeg giver da gerne Deres Forlægger den ønskede Tilladelse til at gøre Brug af min Udtalelse, blot det sker med Takt og ikke indskrænker sig til "at plukke Rosinerne ud af Julekagen" – som man sagde i gamle Dage.

Det gør mig ondt, at De foruden Deres forskellige andre Genvordigheder også har økonomiske Vanskeligheder at slås med. Desværre har jeg ingen Indflydelse på de Steder, hvor der bortgives Stipendier og Legater. Heller ikke med Uddelingen af det Legat, der bærer mit Navn, og som første Gang√ blev uddelt i Sommer, har jeg noget at gøre. Men skulde jeg på anden Vis kunne være Dem behjælpelig med at komme ud af Deres øjeblikkelige Forlegenhed, står jeg til Tjeneste.

Økonomiske Bekymringer hører jo så at 2 sige vor Profession til. Selv har jeg næsten under hele min literære Tilværelse periodevis levet med Strikken om Halsen. For at kunne eksistere måtte jeg i sin Tid sælge min hele Produktion til Gyldendal, og når jeg – som det netop nylig er sket – får en af mine gamle Romaner ud i et nyt Oplag, har jeg den Ærgrelse at blive varmt lykønsket til det store Honorar, som det formentlig indbringer mig; og så er Forholdet dog det, at jeg ikke får en eneste Øre, og heller ikke har Krav derpå.

Gode Ønsker!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.