Henrik Pontoppidan til F. Hendriksen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 6. august 1932
det sikreste Alderdomstegn
6 Avg 32. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Fr. Hendriksen!
Tak for Deres elskværdige Fødselsdagshilsen, Ja, nu er altså også jeg begyndt at blive gammel, en jubilerende Olding mod min Vilje. Når jeg undtager, at Skankerne ikke ret vil som jeg, og at Hørelsen heller ikke er rigtig villig, så føler jeg foreløbig ikke Alderens Tryk på nogen mistrøstende Måde. Men jeg er dog glad ved at vide, at Livet ikke varer evigt, og det er vistnok det sikreste Alderdomstegn. Forøvrigt har jeg tilbragt en dejlig Sommer i Rørvig hos min yngste Datter og hendes Mand, der har et Sommerhus deroppe. Jeg har været i Rørvig de fleste af de 38 Somre, der er forløbne, siden jeg første Gang var der sammen med Th. Philipsen og Johan Rohde; og min Kærlighed til 2 Egnen er trods dens Barskhed gået i Arv til Børn og Børnebørn. Min Hustru ligger begravet der√, og før eller senere skal der altså også dækkes til over mig deroppe på den gamle Kirkegård.
Forleden kom jeg hjem, og her fra min Vinterstue sender jeg Dem en hjertelig Genhilsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
