F. Hendriksen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Stormgade 12. 12. oktober 1932
min Tanke om Sagen
12/10 32. Stormgade 12
Kjære Henrik Pontoppidan.
I det sidste Aar har jeg trods Alder og stadig svigtende Syn, arbejdet paa en revideret og til Dato videreført Udgave af min gamle Erindringsbog1 fra 1910. Jeg er virkelig nu ved Afslutning, ogsaa med Trykningen, hvilket jeg maa anse for en stor Begunstigelse, thi havde Døden indhentet mig midt i Arbejdet, havde ingen kunnet finde ud af mine Optegnelser og mange Penge være spildt, thi denne Gang vil jeg udgive Bogen offentligt. Det er særligt af sidstnævnte Grund at jeg kommer til Dem 2 med Anmodning om et godt uafhængigt Raad. – De vil af medfølgende to Blade Manuskript se hvad det drejer sig om. Jeg er som formodentlig andre gamle Mennesker plaget af store sammenhængende Drømme, og jeg husker disse Træk for Træk og Ord for Ord. Manuskriptet, der blev optegnet for et År siden, er, som De ser en saadan Drøm, og de indledende Ord siger omtrent hvorfor jeg trykker den. Det er Meningen at sætte den ind efter vedlagte Stykke Korrektur omhandlende Aug. Jerndorffs sidste Dage. Derefter skulde da kun følge 3 de to sidste Sider af min gamle Bog S. 349 og 350, dog meget kraftigere skrevet. Spørgsmaalet jeg stiller Dem, og hvorpaa jeg venter det oprigtigste Svar, er altsaa: Kan dette gaa i en offentlig udgivet Bog? Gjør min Tanke om Sagen paa Dem et daarligt Indtryk? Er det litterært forsvarligt, eller er det stridende mod litterær common sence. Jeg vil jo nødigt skade min Bog og nødigt vække Grinebidernes Glæde. Vil De i faa Ord sige mig Deres Mening vil jeg være Dem taknemlig. Med Hilsen
Deres hengivne
F Hendriksen
