F. Hendriksen til Henrik Pontoppidan
25. juli 1932
opret Vilje
25/7 32. "Arken" Tisvilde
Kjære Henrik Pontoppidan.
Da jeg ikke, som De har meddelt mig, helt har opgivet at læse Aviser, har jeg også erfaret at De i Fred har passeret 75 Års Alderen igår. Jeg melder mig som en forsinket Gratulant, thi selv om det bedrøvede mig meget i Deres sidste Brev at høre at De er bundet til Deres Stue, vil jeg dog håbe at De lejlighedsvis har en venlig støttende Arm, der tager Dem ud på en lille Spadseretur, ligesom det heldigvis passerer mig. – Ja, hvad skal man sige; det er svært at blive gammel, derom kan der herske Tvivl1 og Uroen man er født med giver en ingen Fred. Mig i det mindste går det således. – Jeg må tænke på de sidste Par Ord jeg vexlede med Drachmann i hvilke jeg allerede for så længe siden gav Udtryk for Alderens 2 Tryk og han med sædvanligt Overmod sagde: Gamle, vi bliver ikke gamle; vi dør, men gamle kan vi ikke blive. ‐ Alligevel kom nok også han til at føle Alderens Tryk. – Lad os da ønske hinanden al den Fred, der også tiltrænges for at bære Trykket med opret Vilje. Alle gode Ønsker følge Dem på Vejen der endnu er at vandre.
Deres hengivne
F Hendriksen