Henrik Pontoppidan til Jacob Hegel
Sendt fra Halls Alle 13. 17. november 1909
Forkludrede Forhold
Halls Alle 13.
17/11 09.
Kære Hr. Etatsråd1 Hegel!
Mindet om Deres Fader gik jeg i mange År med Skyhed udenom. Det pinte mig længe, at han skulde gå bort, uden at jeg havde fået vist ham, at jeg ikke helt havde misbrugt hans Venskab og store Tillid, hvad han – og De også – vistnok tilsidst troede, og det med god Grund. Men mine Arbejdskår i de År var strengere, alle mine Forhold mere forkludrede, end jeg vilde tilstå det for nogen.
Noget af denne gamle Uro kom op i mig igen, da jeg åbnede det store, smukke Mindeskrift2 om Deres Fader og den Guldalder, han skabte for det 2 gamle Forlag. Dog, det varede naturligvis ikke længe, før jeg glemte mig selv og min lille Bekymring under Indtrykket af dette vældige Mausolæum med dets Åndekor af stærke Stemmer. Endnu er jeg kun midt i begge Bindene; men jeg vil ikke vente længer med at bringe Dem min hjærteligste Tak for Gaven. Den er mig meget kær, både ved sit eget Værd, og fordi De har vist mig den Opmærksomhed at sende mig den.
Med de ærbødigste Hilsner
også til Deres Frue.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.