Henrik Pontoppidan til Frederik V. Hegel
Sendt fra Hjørlunde. 23. december 1883
et stort, bredt og lyst Billede fra Landet
[påtegnet:] 246
Hjørlunde By
den 23de Decb. 83.
[påtegnet:] Besv. 25/12 83.
Kjære Hr. Justitsråd Hegel!
Skjønt jeg har på Fornemmelsen, at De, Hr. Justitsråd, ikke har haft stor Fornøjelse af at have forlagt mine "Landsbybilleder", tillader jeg mig dog på ny at henvende mig til Dem, idet jeg håber, at den Interesse og Velvillie, som jeg før har mødt hos Dem, endnu er mig til Del.
Som Hr. Justitsråden véd, er jeg i Færd med at lægge den sidste Hånd på et Arbejde ("Mimoser, to Kvindeportræter"), som jeg håber at blive færdig med indtil Februar næste År. Men når dette er nået, agter jeg at begynde Udarbejdelsen af et større Værk, som jeg alt i længere Tid har gået med Planen til, og som jeg også i Ny og Næ har gjort små Udkast til. Det skulde være et stort, bredt og lyst Billede fra Landet, i Smag med Fritz Reuters "Landmandsliv"1, men taget herude fra denne Egn og fra Hornsherred, hvor jeg nu er så godt kjendt. Det skal som Hovedmotiv behandle Brydningen mellem Grundtvigianere og Indre-Missionære[r] – det lyse og det mørke – men navnlig give livlige, malende Billeder af det, vi endnu ikke på skikkelig Vis har fået frem i vor Literatur: de store Folkeforsamlinger, Vennemøder, Valgmøder, Julegilder og alt det andet, jeg nu har levet mig fortrolig med herude.
Jeg fortæller Dem dette, Hr. Justitsråd, skjønt jeg slet ikke véd, hvorvidt De vil have mindste Interesse derfor. Og dog er det under denne Forudsætning, jeg skriver Dem til. Den Måde, hvorpå De har modtaget mig, såvel i Deres Hus 2 som på Deres Forlag, har givet mig den Tro, at De – både literært og personligt – har Tillid til mig, og at det ikke har været Justitsrådens Mening at afbryde Forbindelsen med mig efter dette første Forsøg.
Derfor er det, at jeg nu tillidsfuldt henvender mig til Dem om den Bog, hvis Plan jeg kortelig har omtalt, og om hvilken jeg, i denne Henseende, endnu kun skal tilføje, at det vil blive en Bog på 20-30 Ark, og at jeg tænker den fuldført i Sommerens Løb.
Det er naturligvis ikke min Hensigt at gjøre Justitsråden Forslag til en bindende Aftale om denne Bog; ingenlunde. Jeg vil blot – idet jeg for denne Del af Sagens Vedkommende overspringer al Indledning og går lige til – spørge, om De, Hr. Justitsråd, med denne Bog for Øje, tør og vil betro mig et Forskud, som jeg desværre ikke kan undvære. Også vil jeg strax indrømme, at det er en betænkelig stor Kapital, hvorom det denne Gang drejer sig, idet det ikke er mindre end tusinde Kroner; men jeg fremsætter denne Henstilling, som Nødvendigheden dikterer mig, i dens fulde Storhed, for at være sikker på ikke senere at være nødt til Udflugter; eller med andre Ord: med dette Forskud, og intet yderligere, er jeg vis på at kunne føre Arbejdet til Ende, med et mindre ikke.
Med Tak for den Hjælp, Hr. Justitsråden hidtil har støttet mig med, anmoder jeg Dem derfor på ny om et Forskud på tusinde Kroner; og i det Håb, at det ikke vil blive mig afslået, må jeg endogså tilføje, at jeg meget gjerne vilde have dem så snart som muligt. Men – skulde Hr. Justitsråden mene ikke at turde gå ind derpå, da beder jeg blot at måtte få disse Linier betragtet som en fortrolig Meddelelse.
Jeg rejser i Morgen, Mandag over til Hornsherred, hvor jeg forbliver indtil 3die Juledag (excls.), og hvor min Adresse vil være: Åskilde, Østby pr. Skibby.
Med Håbet om, at Justitsråden i alle Fald ikke tager mig denne Henvendelse ilde op, og med Ønsket om en glædelig Jul for Dem og Deres Familie, er jeg
Deres i Ærbødighed hengivne
Henrik Pontoppidan
