Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Store Hedinge. 23. juni 1918

Solen står op i Vest

f.T. Storehedinge
23.6.18.

Kære Hr. Direktør Hegel!

Hermed sender jeg Kvitteringen for Lykke-Per-Honoraret fra Norstedt & Söner. Det glæder mig meget, at der er Udsigt til et nyt Optryk af "De Dødes Rige". Så kan jeg måske få Lejlighed til at rette en enkelt Fejl, som har generet mig. En Skolepige har nemlig gjort mig opmærksom på, at jeg et Sted i Bogen lader Solen stå op i Vest. Det skyldes naturligvis en Trykfejl; men uheldigvis går denne igen i alle Oplagene lige fra det første.

Med Tak for Ulejligheden og venlig Hilsen

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.