Henrik Pontoppidan til Frederik Hegel d.y.
Sendt fra Svendborg. 16. november 1917

først i Juni næste År

Svendborg.
16.11.17.

Kære Direktør Hegel!

Jeg har med Glæde modtaget Deres Brev af igår med Meddelelsen om det Arrangement, der er truffet med Norstedt & Söner. Jeg er Dem oprigtig taknemlig for Deres Bistand og for det udmærkede Resultat.

Ligeledes takker jeg meget for Deres uforandrede Tilbud om at forstrække mig med Forskud på Honoraret af de Bøger, jeg skrev til Dem om; men nu har jeg jo fem Tusinde 2 Kroner stående i Landmandsbanken, og det er for mig Penge i Overflod. At jeg i mit Brev har skrevet, at jeg meget ønskede "nogle Tusinde" indsat dér, begriber jeg ikke. Der skulde have stået "det første Tusinde" – nemlig af de fire, jeg havde anmodet om at få i Løbet af Året.

Jeg vender her tilbage til Sagen, for at De ikke skal tro mig grebet af Højhedsvanvid.

Det viser sig forresten, at jeg ikke, som jeg troede, får Nobelpræmien udbetalt straks men først i Juni næste År; men noget Forskud udover 3 det, jeg allerede nu har fået, vil jeg alligevel forhåbenlig ikke komme til at trænge til.

Min to tyske Forlæggere beklager overfor mig, at de ikke kan udsende nye Oplag af mine Bøger i Anledningen af Prisuddelingen, skønt de er delvis udsolgte. Den ene skriver følgende, der vistnok giver et godt Indblik i Tilstandene dernede: "Ich habe kein Papier mehr und bekomme auch keine mehr geliefert, da ich schon auf mehrere Quartale im Vor[s]chuss bin. Nach Weihnachten wird wohl jede Papierlieferung aufhören".

De venligste Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan