Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
23. december 1935

Lus på en Tjærepind

23d Decb. 35.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

Jeg behøver jo ikke at forklare Dem, hvorfor jeg kravler gennem Deres Bog1 med en Langsomhed "som en Lus på en Tjærepind" – som man sang i Jylland i min Ungdom. Jeg er stadig nødsaget til at økonomisere strengt med Synet, men Julen skal dog ikke gå hen, uden at De får en personlig Hilsen fra mig med Tak for Bogen, der har været mig noget af en Overraskelse og 2 meget af en Oplivelse. Der er vel nok en Del Hakkelse imellem, – det undgåes ikke ved et så filosofisk Værk, – men i 66 Sider, jeg hidtil har fået læst, har der været godt med Kærne at mætte sig ved, og jeg venter mig det samme af Fortsættelsen2.

Jeg ønsker Dem alt godt nu og i Fremtiden!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Bog: essayet Paa Jagt efter den ny Erkendelse, 1935, 156 s. tilbage
[2] Hansen svarede 26.12.1935: "Det har været mig noget af en Glæde, stor, igen at faa et Par personlige Ord fra Dem – trods de daarlige Øjne! Tak for det! Men husk: Bogen løber ikke fra Dem, og dens Kærner tiltager, tror jeg. – Men Avner undgaas ikke, man er ikke fuldkommen. Bogen er haard, men den er Vejen." tilbage