Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 28. april 1934
Brevskrivning Tidsspilde
28 April 34. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
De synes, det er så længe siden jeg har ladet høre fra mig1. Det kan jeg nu ikke rigtig forstå. Men hvordan det nu end forholder sig dermed, så er√ jeg nødsaget til at indskrænke min Korrespondance det mest mulige. Brevskrivning er i så mange Tilfælde Tidsspilde, i hvert Fald Afbrydelse af det Arbejde, der ligger for. Og jo ældre man bliver, desto stærkere føler man Nødvendigheden af at tage Vare på Tiden. – Det glædede mig, at De nu har bestemt Dem til at lade Holt II løbe af Stabelen og deltage i Kapsejladsen om Kritikens og Publikums Ærespræmier. Til Legatbestyrelsernes Præmier har De åbenbart ingen Tillid. Det er rigtigt nok, at det var Joh. Weltzer, jeg anbefalede til det Bærentzenske Legat. Om han fik det√, véd jeg ikke. Jeg kender intet til ham personligt. Men da han i sin Tid bad mig om 2 Anbefaling, lå han syg på Kommunehospitalet, og i det hele lever han vistnok i trykkende Forhold. For Resten plejer mine Anbefalinger sjelden at bringe Resultater. De fleste Legatbestyrelser lader sig vist snarere afskrække af dem. Jeg kan ikke huske, at de har hjulpet nogen.
Jeg så for nogen Tid siden Deres Navn under en Opfordring fra Forfatterforenings-Medlemmer til at indvælge Cai Woel i Bestyrelsen. Jeg havde også modtaget en sådan Opfordring, men reagerede ikke. Jeg sætter Pris på Woels Forfatterskab; men han er jo tillige Forlægger, og en sådan kan ikke sidde i Bestyrelsen for en Forfatterforening, der jo netop har til Opgave at værne Skribenternes Rettigheder – også, ja i Særdeleshed mod Forlæggerne. Det vilde være at lade Ræven vogte Hønsegården. Derfor skrev jeg ikke under.
Hvem den Dr. Menz2 er, som De oftere har nævnt i Deres Breve, og som (ligesom Fr. Hegel) taler nedsættende om dansk Literatur af i Dag, véd jeg ikke. Jeg véd ikke af, at jeg andet Sted har stødt på hans Navn. Men jeg læser ganske vist også kun få Blade; heller ikke "Politiken" ser jeg uden undtagelsesvis. – Mine Spasereture, som 3 De også spørger til, må jeg ligeledes indskrænke det mest mulige. Længere Ture vover jeg mig kun ud på, når min Datter kommer herud fra København og kan følge mig.
Hils nu Deres to Småpiger, og modtag selv en Hilsen fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
