Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
1. april 1934
en underlig Samtale
1.4.34.
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Jeg benytter Lejligheden til at sende Dem Deres Manuskript1 tilbage. Det sker med Ønsket om, at De vil omarbejde og fuldende det.
Deres søde små Piger har det været mig en Glæde at se. Annalise er vist den af dem, der har det livligste og lyseste Gemyt. Bodil er, skønt den yngste, åbenbart allerede et eftertænksomt lille Væsen med et lidt mørkere farvet Temperament2.
Jeg véd ikke ret, om jeg skal ønske, at De havde gjort Alvor af at følge med Børnene3. Jeg er for Tiden næsten stokdøv og havde derfor, da min ældste og bedste Ven, Maleren Johan Rohde, i Forgårs var hos mig, ingen rigtig Glæde af hans Besøg. Han er selv meget tunghør, så De kan forstå, at det blev 2 en underlig Samtale. Han har været døv i mange År og har derfor erhvervet en vis (dog mest indbildt) Færdighed i at læse på Folks Munde. Den har jeg slet ikke noget af.
En venlig Påskehilsen til Dem og Deres Frue fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.