Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
6. juni 1933

literær Fødsel i Dølgsmål

6.6.33.

Kære Hr. H.P.E. Hansen!

Jeg læser så lidt Avis, så jeg véd ikke synderligt om, hvad der er skrevet om Deres Bog. Men da det lader til, at Kritik går Dem på Nerverne, ja at det blotte Rygte om en nedsættende Anmeldelse (som i Tilfældet Rich. Gandrup) virker ophidsende på Dem, kan jeg kun tilråde Dem at lukke Ørene1. Deres eget Forhold til Bogen synes mig forøvrigt også lidt underligt. De begynder med selv at forkaste den, sender så Manuskriptet forskellige Steder hen for at høre andres Dom om Arbejdet, og skønt f.Eks. Gandrup anbefaler Dem en fornyet Gennemgang og andre (i hvert Fald jeg) fraråder en Udgivelse i Øjeblikket, lader De Dem overtale til at sende det ud, som det er. Med så mange Jordemødre omkring Barselsengen, kan man ikke undre sig over, at Barnet kom akavet til Verden. En literær Fødsel skal helst foregå i Dølgsmål, uden 2 kaffedrikkende Vidner, ja helst uden fremmed Bistand. Det er kun Hønsene, der kagler op, når de har lagt et Æg, der måske endda er et Vindæg2.

En begavet ung Dame3 (norsk), der i disse Dage tager Magisterkonferens i Literatur ved Universitetet her, sendte mig forleden en Eksamensbesvarelse til Gennemlæsning. Der forekom heri disse Ord, som synes mig træffende: "Hvad der for Tiden i og udenfor Norden synes langt sjeldnere end Talentet, er Evnen til at udnytte det". Det er virkelig et Ord, som vi allesammen kan have godt af at skrive os bag Øret. Men tilfulde at udnytte et medfødt Talent er et Spørgsmål om Karakteren; og Sentensen kunde også have været formet således: Det er ikke på Talenter men på Karakterer, det skorter nu om Dage.

Venlig Hilsen!

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Hansen skrev 29.5.1933: "I Øjeblikket svines jeg til over hele Landet", og 4.6.1933: "[…] har idag hørt om Rich. Gandrups Anmeldelse af "Graa og grønne Daarer". Han kalder mig komplet uden Talent – han fik Manuskriptet og skrev tilbage, at der var ypperlige Ting deri osv. […] Hvad jeg har gjort den Samling Snotaber, ved jeg ikke […]". tilbage
[2] Hansen svarede 8.6.1933: "Tja, De har Ret, man skal holde sin Kæft […] For Resten læste jeg om, hvorledes De i sin Tid med Deres Bøger blev beskyldt for at beklikke den danske Rede. […] vil bede Dem gennemlæse Prof. Edv. Geismars Prædiken over min Bog – Søndagen før Pinse, hvor han angreb Anmelderne, fordi de ikke turde se Facta i Øjnene […]". tilbage
[3] Dame: Dina Lea. tilbage