Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 31. oktober 1931
Opgaver længe vanrøgtet
Lørdag 31te Oktb. 31. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Ugen (og Måneden) skal ikke gå ud, uden at jeg får svaret på Deres sidste Brev. Forøvrigt har De vist i Mellemtiden fået en Hilsen fra mig gennem Niels Jeppesen, der besøgte mig under sit Ophold herovre i Efterårsferien. Han vilde på Tilbagerejsen se til sine gamle Forældre og samtidig gøre Dem en Visit. Det gjorde mig ondt af Deres Brev at se, at også De var bleven skuffet af hans sidste Bog1, som han efter sit eget Sigende har arbejdet på i ti År. Mit Håb om, at det bare var mig, der manglede Forudsætninger til at få noget ud af den, er unægtelig svundet stærkt, efter at også√ De har erklæret Dem ude af Stand dertil. Det skulde gøre mig meget ondt, dersom Bogen skulde blive en Skuffelse også for ham selv√. Han knyttede så store Forhåbninger til den, både kunstneriske og økonomiske, 2 og der er vel heller ingen Tvivl om, at det vil afhænge af dens Skæbne, om der bliver en Mulighed for at få hans Debutbog, Dobbeltromanen, optrykt påny. Hidtil er det ikke lykkedes ham, og det er Synd, da den er hans egenlige literære Bedrift, overhovedet et Værk, som vi ikke har Råd til at lade gå tilbunds i Forglemmelsens store Ocean. Jeg skrev til ham forleden og lagde ikke Skjul på, at jeg ingen Glæde havde haft af "JudasPilatussønnen", og nærmest af samme Grunde, som De nævner. Nu får jeg se, hvorledes han reagerer.
Hvad nu Deres egne Planer2 angår med Udgivelsen af et Tidsskrift, da har De sat mig i stor Forundring, da jeg ærlig talt troede, at De i Forvejen havde nok at tage Vare på, også på det journalistiske Område. Jeg mener ikke, at Planen er vel betænkt, og spørger mig selv (som jeg har gjort det før), om De ikke spreder Dem for meget. I hvert Fald må jeg bede Dem om ikke at regne med min Medvirken3. Den stærkt forringede Arbejdskraft, jeg efter mit lange Sygeleje sidder har tilbage, må jeg anvende på 3 andre Opgaver, som jeg altfor længe har vanrøgtet. Jeg så', at Deres utro Ven4 i "Berl.Tid." nylig var ude med sin "Peberbøsse" overfor Professor Rubow, der svarede med en kraftigere Nysen, end jeg havde tiltroet ham Vejr til.
Får jeg Subskriptionsindbydelsen til Deres Peberbøsse tilsendt, så er jeg Subskribent med det samme. Men, som sagt: betænk Dem endnu en Gang, før De løber den Risiko!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
