Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 18. juni 1931
mjavet andagtsfuld Tone
18d Juni 31. |
Holmegårdsvej 2 |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
For ikke helt at glemme det, sender jeg her den Artikel, som De ønskede retourneret. Der skulde have fulgt et Brev med; men jeg er i disse sidste Dage så afkræftet, at jeg hverken kan læse eller skrive. Jeg véd ikke, om det skyldes Massagen, Tordenluften eller Anstrengelsen ved at være oppe; men jeg befinder mig igen bedst i Sengen og tåler dårligt nok at have min Sygeplejerske omkring mig√, skønt det er den samme, der har passet mig i snart√ fire Måneder, eller måske netop af den Grund. Den Slags totale Afslappelsesperioder er jo uundgåelige under Reconvalescentsen efter 2 et så langvarigt Sygeleje. Forhåbentlig vil jeg også snart blive mig selv igen, og De skal da få et rigtigt Brev.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Jeg har i dette Øjeblik fået "Stiftstidende" ind ad Døren med Deres sidste Artikel. Jeg takker også for den. Men tager jeg fejl i, at De havde påtænkt en 3die Artikel om Helge Rode? Jeg har kun set to, som jeg læste med Interesse, skønt jeg ikke i et og alt kan underskrive Deres Vurdering. Et religiøst Gennembrud kan efter min Mening ikke eftervises i vor Nutidsliteratur, hvormeget der end har været skrevet derom1. En sådan Bevægelse vilde dog blandthos Digtere naturligt ytre sig i Form af ny Salmedigtning; men om også en og anden har mjavet lidt i en andagtsfuld Tone, det har dog været altfor spredt 3 til at kunne kaldes et "Gennembrud". Tænk til Gengæld på Vælden i Grundtvigs religiøse Opvågnen i 1810 og det Brus af Salmer og åndelige Sange, det affødte. Det var en Eruption, og anderledes vågner den religiøse Følelse og Overbevisning vist√ ikke til nyt og virksomt Liv (jfr. Bayles Ord2 derom, de sandeste, der måske er sagt om den Ting.)
En fornyet Hilsen!
Deres
H. P.