Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 15. september 1930
Tankevirksomheden træg
15 Septb 30. |
Holmegårdsvej 2. |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
Jeg er nu kommen så vidt, at jeg igen kan bruge en Pen; men det sker med Besvær, og i det hele går det langsomt med at få Førligheden tilbage. Både Hånden og Benet er som Bly, og det påvirker Tankevirksomheden, der også bliver træg, hvad der næsten generer mig allermest.
Men lad det være. Det var ikke for at plage Dem med mine Alderdomsskavanker, at jeg satte mig til Skrivebordet. Men siden jeg sidst skrev, har De åbenbart haft en Del Genvordigheder 2 i Anledning af Deres Bog om Jensen. Jeg har ikke læst, hvad Brix eller andre af vore kritiske Skolemestre har sagt om den. I den Avis1, jeg til Stadighed læser, har den endnu ikke været bedømt. Jeg forstod af den Irritation, som Brix's Artikel2 forvoldte Dem, at den havde været mere end almindelig ondskabsfuld. Men jeg synes ikke, De skulde tage Dem Folks, end ikke en Literaturprofessors, Kritik så nær, at den berøver Dem Deres gode Nattesøvn, som netop De har så hårdt behov. Nå, det er let at præke Stoiskhed for andre, når man med Alderen selv er bleven immun og ikke længere reagerer overfor Giftstik. Men tænk alligevel på det lille Vers af Hebbel3, som Georg Brandes for et halvt Århundrede siden anbragte 4 anbragte som Motto foran i en Bog:
"Künstler, nie mit Worten, mit Thaten begegne dem Feinde!
Schleudert er Steine nach dir, mache du Statuen d'raus."
Tag med disse få Linjer mine hjerteligste Hilsner og gode Ønsker
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
