Henrik Pontoppidan til H.P.E. Hansen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 28. januar 1930
stående Tema mellem Literater
28.1.30 |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund |
Kære Hr. H.P.E. Hansen!
I Dag blot to Linjer for at Årets første Måned ikke skal gå hen uden at jeg får sagt Dem Tak for Deres Breve og lykønsket Dem til Deres Hustrus vel overståede Barselaffære. Jeg misunder Dem Deres lille Pige. Min 85-årige Ven Galschiøt, hvem jeg forleden besøgte i Helsingør, har anskaffet sig en lille Hund til Legekammeret og anbefalede mig at gøre det samme. Det har jeg nu ikke Lov til for min Husvært; men en Kanariefugl kan han vist ikke forbyde 2 mig at have, og dertil må jeg altså indskrænke mig, når jeg en Dag føler mine Stuer for tomme. Men en Vugge, et Barn, en Hustru vilde unægtelig være bedre.
Jeg var for et Par Dage siden sammen med en af mine Døtre og hendes Mand i Rørvig. Sidste År ved denne Tid lå der meterhøj Sne over Egnen. Nu var der helt forårsagtigt mildt, og Lærken sang. I de samme Dage flyttede en anden Datter med Børn og Hjem over i Deres Nærhed, nemlig til Horsens, hvor hendes Mand1 er bleven Politimester. Dog, alt dette kan ikke interessere Dem. Jeg nævner det også blot for at undgå 3 at skrive om Plum-Affæren, Edith-Sagen og hvad andet, der optager Folk for Tiden, f.Eks. om Literatur, Kritik, Legat-Uddeling o.s.v., som er det stående Tema mellem Literater. Jeg kan ikke længer afvinde den Slags Ting tilbørlig Interesse på en Tid, hvor man har en Fornemmelse af at vandre på glødende Lava. Jeg holder mig til Privatlivet, til Tevandspassiaren, Kanariefuglesang og Børns Pludren, og kan med andre Ord altså ikke give Dem Svar på Deres sidste Brev2, heller ikke på det, som De – højst uretfærdigt – skriver om Bukdahl. Det må i hvert Fald vente til en√ anden Gang, når jeg igen er bleven fanget ind af Literaturen og føler mit 4 Ansvar som en af dens Ældste. Det ske sent!
Lev nu vel, og vær på det venligste hilset!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
