Henrik Pontoppidan til Richardt Gandrup
Sendt fra Svendborg. 28. september 1927
ingen Snakkesalighed
28.9.27. |
Svendborg. |
Kære Rich. Gandrup!
Det var længe mit Ønske at gøre en Rundtur i Jylland for at hilse på gode Venner dér og takke dem personlig for velvillig og hædrende Omtale på min Fødselsdag. Jeg vilde begynde i Århus; derfra gå over Silkeborg til Viborg, og videre til Skagen. Jeg glædede mig til Gensynet; men Vejret, der i det mindste her på Svendborg-Egnen var usædvanlig grimt, fik mig stadig til at udskyde Rejsen, og nu er det blevet for sent. Om et Par Dage går vi ind i Oktober, og 2 der er ingen Udsigt til, at Sommeren skal vende tilbage. Jeg må da nøjes med at sende Dem en skriftlig Tak for Deres indgående og forståelsesfulde Redegørelse1 for min Forfattervirksomhed og dens Hensigter, og så forresten håbe på, at vi trods Afstanden og det kommende Vintermørke kan blive ført sammen af et lykkeligt Tilfælde. Jeg tænker her særligt på, om ikke Deres Foredragsvirksomhed i Vinterens Løb skulde føre Dem til Fyen og Svendborg, hvor jeg efter al Rimelighed må blive boende foreløbig af Hensyn til min Kones Tilstand. Hun har nu ligget tilsengs i et År, og der har i denne lange Tid egenlig ikke været 3 hverken Fremgang eller Tilbagegang at spore. Men hendes Bedstemor var i 16 År bundet til Sengen af den samme Sygdom – siges der i Familjen. Det hele ser da ret håbløst ud for os.
De har måske set i Aviserne, at jeg om kort Tid udgiver en ny Bog2, der dog ikke er så ny, som min Forlægger fortæller. Den har været tilbageholdt i et Par År, fordi jeg havde tabt Lysten til at træde i Forbindelse med Publikum igen efter en så lang Tavshed. Nogen Underholdningsbog for det store Publikum er den nu heller ikke. Af den Snakkesalighed, der præger Størsteparten af vor nyere Romanliteratur og har gjort den så yndet, vil man ikke finde noget i denne Fortælling. Jeg har tværtimod beflittet mig på den størst mulige Sammentrængthed. Jeg har ønsket, at den skulde virke ved en Form, der nærmer sig Dramaet, og hele Bogen er da heller ikke mere end 18 Ark.
I den Fortegnelse over Efterårets Bognyheder, som Gyldendal for kort Tid siden udsendte, savnede jeg Deres Navn. Forøvrigt var Listen jo lang nok. Det er ufatteligt, at der i disse knappe Tider kan være mindste Udsigt til at få så mange Bøger solgt.
I Håb om snarligt Gensyn, og med√ mange hjertelige Hilsner herfra til Dem og Deres Frue,
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
