Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 1. august 1934
det berømte Hamsunske Loppeteater
1.8.34. |
Holmegårdsvej 2 Chl. |
Kære Galschiøt!
Tak for Fødselsdagshilsenen og de gode Ønsker, der ledsagede den. Jeg er bange for, de ikke vil gå i Opfyldelse, da jeg er vendt tilbage hertil uden at være bleven befriet for den ækle Svimmelhed og derfor måske igen må forsøge med en Åreladning. Iøvrigt tilbragte jeg nogle prægtige Dage på Lindersvold; men Afskeden derfra var meget vemodig. Takket være min Svogers og Svigerindes enestående Gæstfrihed har den gamle Skovridergård i mere end 40 År – gennem tre Generationer – betydet meget for os allesammen, ikke mindst for de unge måske, og nu for Børnebørnene; men også jeg har under min meget Omflytning fra Sted til Sted, fra By til By, følt den som et af de faste Tilholdssteder, hvor jeg altid vidste mig velkommen. Nu til Novb. lukkes Hjemmet.
Jeg er altså nu hjemme i Ordrup√ og glæder mig til at gense Dem og Deres Omgivelser, når jeg bliver i Stand til at fortsætte min sommerlige Rundrejse. 2 I Øjeblikket lader det sig altså dårligt gøre,
også fordi min Husholderske, Frk. Larsen, først må have en Storvask overstået,
hvad hun mener at kunne få til Ugens Slutning. Hun har spurgt mig, om vi skal tage Dække- og√ Sengetøj med, bortset fra Lagner og Hovedpuder, og herom vil De nok underrette mig, når Tid er. Selv vil jeg – for Postens Skyld – gerne kende Husnummeret, hvortil Breve og Aviser skal omadresseres, for at De ikke skal blive√ belemret med disse Ting.
Det er igen i Dag en trykkende Varme. Men da Tove1 var herude til Frokost benyttede sig Lejligheden til at gå en lille Tur. Uden Ledsagelse går jeg f. T. ikke så gerne ud.
Jeg fik igår et Telegram fra det norske Blad "Aftenposten", der udbad sig en Udtalelse af mig om Hamsun i Anledning af, at han om et Par Dage fylder 75. Denne Anmodning om en Fødselsdagshilsen sætter mig i Forlegenhed, fordi jeg en Gang i en Avisartikel har kaldt hans Produktion for "det berømte Hamsunske Loppeteater", en Karakteristik, jeg ofte har måttet høre for, men dog altid står ved. I Mellemtiden har han ikke desto mindre
sendt mig selv venlige, kollegiale Lykønskninger, så jeg kunde ikke godt undslå mig for at gøre Gengæld ved denne celebre Lejlighed. 3 Men "Loppeteatret" og mit Syn på hans Kunstart har jeg fastholdt i mit Svar, som de dog vistnok måske derfor√ ikke vil offentliggøre i Bladet.
Lev nu vel, indtil vi mødes! Forhåbenlig kan det for mit Vedkommende ske med det allerførste.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
