Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 22. april 1934
en Knøs i Labansalderen sammenholdt med Dem
22 April 34. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
De har vistnok ikke kunnet forstå, at jeg ikke straks svarede på Deres sidste Brev med det elskværdige Tilbud og med Kyshånd tog imod det. Men forinden jeg modtog Deres Brev, havde Else sat sig i Bevægelse for at skaffe mig en Sommerlejlighed og opsnuset to sådanne, en i Jyllinge (ved Roskildefjord) og en anden i Lillerød, og disse Tilbud måtte jo først afvikles. Dertil kom, at jeg en Tid følte mig altfor bovlam og hovedsvimmel til, at jeg kunde tænke mig at forlade mine Stuer, endsige gøre Rejser og forandre Opholdssted. Men i den sidste Ugestid er jeg bleven en hel Del bedre både i Hoved og Skanker, og der er jo længe til Avgust. Jeg håber nu, at jeg til den Tid vil være i Stand til at følge Deres venlige Indbydelse og endnu en Gang være Deres Gæst i Havehuset. Jeg har ganske vist endnu ikke talt med min Husholderske derom, og Else fortalte mig forleden, at en af hendes Veninder (en københavnsk Lægefrue), der havde lejet en 2 prægtig Sommerlejlighed i Vedbæk med stor Have lige ned til Stranden, eget Badehus o.s.v., Dagen efter fik Opsigelse fra begge sine Piger, hvoraf den ene havde været hos hende i ni, den anden i fem År. De vilde ikke bort fra København og Tivoli, fra National Scala, Valenzia og hvad nu de andre Forlystelsessteder hedder. Jeg tror nu ikke, at min Husassistent, skønt hun kun har været hos mig i fire År og heller ikke har Smag for landligt Liv, vil nægte at tage med til Helsingør, da det jo kun drejer sig om en Månedstids Fraværelse fra København. Men skulde hun gøre det, må jeg skille mig af [med] hende, og det passer mig dårligt netop i Øjeblikket; derfor har jeg endnu ikke villet tale med hende derom. Hun er iøvrigt et meget omgængeligt Menneske; jeg går derfor ud fra, at hun ikke vil modsætte sig Arrangementet, og forbereder mig på – dersom Ben og Hoved vil skikke sig – at komme en Gang i Avgust Måneds sidste Halvdel. Det vil jeg nu i hvert Fald glæde mig til. Nu er det også snart længe siden, vi har set hinanden, og stor Forandring i det Ydre er der vel ikke sket med nogen af os; men jeg mener derimod at have kunnet mærke på enkelte af Deres Breve fra den sidste Tid, at Bevidstheden om det nye runde Hjørne, De snart skal passere, og som vel nok bliver det sidste for Dem, har fået Dem til at gå endnu mere stille med Dørene end tidligere. Og noget lignende gælder også mig, skønt jeg jo er, 3 eller burde være, en Knøs i Labansalderen sammenholdt med Dem.
Dersom De træffer på Otto Jespersen og min Kusine, beder jeg Dem hilse. Også dem glæder jeg mig til at gense. Og lev så vel, og gid De – og vi alle – må få en god sommer Mage til den sidste.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.