Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 10. december 1933

Gevinsterne er i Forvejen udtrukne


10.12.33.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Så går De altså nu ud af Firserne for at tage Springet over til det næste Tiår, som vel nok bliver Deres sidste. Skønt – hvem véd? For tyve År siden, da De stod ved Indgangen til Halvfjerserne, sagde De til mig (vi gik i Deres Have): Ja, nu er det snart forbi altså. En Dag vil Hjertet gøre Strejke, og det er jeg fuldt forberedt på. – Forudsigelsen slog heldigvis ikke til, og min egen (ovenstående) Profeti vil måske heller ikke gøre det. Måske skal De virkelig blive blandt dem, der nåer en bibelsk Alder. Det er ikke fordi jeg ønsker det for Dem. Det er med Alderdommens År som med 6te Trækning i Lotteriet; næsten alle Gevinsterne er i Forvejen udtrukne, og der er ikke meget andet end Nitter tilbage.

Da jeg véd, at De i Anledning af Fødselsdagen altid overvældes af Breve, har jeg ikke 2 i Sinde at bebyrde Dem med nogen lang Skrivelse men vil vente dermed til en bedre Lejlighed tilbyder sig, f.Eks. Julen eller – endnu bedre – Helligtrekonger, der er Vinterens egenlige Højtid. Når Jule-Haløj'et og Nytårsspektaklet er vel overstået, falder der en velgørende Fred√ over Sindene, og man kan igen føle sig som Menneske. Allerede nu er alting Skrål og Skrig og Markedsspektakel. Man kan ikke høre Ørenlyd for Reklamebrøl.

Altså Punktum. Blot må jeg endnu have Lov til at sige, at Deres Jubilæums-Artikel i "Tilskuerens" Decemberhefte påny har overbevist mig om, at De har handlet ilde mod os alle ved ikke at have fortsat Deres Memoirer, da De var kommen så godt i Gang dermed. Denne Artikel, fremkaldt af en tilfældig Anledning, giver et slående Bevis på, hvad De endnu vil kunne hente frem til literaturhistorisk Oplysning om Gennembrudstiden 1870-80 ved at åbne for Deres mange Gemmer. Gid De i Morgen vilde gøre Dem selv det Fødselsdags-Løfte at tage fat igen, hvor 3 De – for tidligt – slap!

Og så forøvrigt mit Ønske om fortsatte gode Dage for Dem i det nye År trods Skatter og andet Djævelskab.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.