Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 10. december 1932
stor Respekt for Collett-Vogt
10.12.32. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
Jeg har stadig en Del Besvær med mig selv, så det bliver en afknappet Fødselsdagshilsen, jeg sender Dem denne Gang. Men en Lykønskning fra mig og mine skal dog ikke savnes mellem de mange andre, der vil strømme ind til Dem i Morgen på Deres (og en vis Mands) Højtidsdag. I Krigsårene hændte der mig en Dag ude i Snekkersten følgende på min Spaseretur: en lille Pige, der kom fra sin Skole, sad på en Grøftekant ganske opløst af Gråd og Fortvivlelse. Jeg fik omsider ud af hende, at Grunden til hendes Sorg var den, at hun havde Fødselsdag på samme Dag som Kejser Wilhelm, der jo den Gang betragtedes som den skinbarlige Djævel. Hendes Kammerater 2 lod hende ikke i Fred af den Grund. De så åbenbart på hende som en, der var prædestineret til at blive et Afskum, og som de derfor på Forhånd forstødte. Hvad der er bleven af den søde lille Pige, véd jeg ikke. Men når jeg tænker på hende, beroliger det mig at vide, at man kan have Fødselsdag sammen med selve den sorte Fanden og dog komme gennem Livet uden Plet og Lyde, ja endda som en særlig Begunstiget helt op i den høje Alderdom.
Jeg læser jo i disse Dage i Collett-Vogts Levnedsbog1 og er Dem meget taknemlig, fordi De sendte mig den. Endnu har jeg kun læst den første Halvdel af Bogen, men dog nok til at have kunnet√ danne mig en Mening om den. Jeg har stor Glæde af den, hvilket iøvrigt ingenlunde overrasker mig. Jeg har altid haft stor Respekt for Collett-Vogt, både for hans Digtning og hans Personlighed. Når De (i Deres Brev) mener det modsatte, beror det på Fejlhuskning. I Norge har jeg aldrig truffet ham, kun i København og hos Dem. En lidt 3 dybere gående Karakteristik af Omgivelserne (og af ham selv) kunde man vel nok have Grund til at ønske hist og her; men at det går lidt langsommere med Læsningen, skyldes dog udelukkende, at mine Øjne i disse mørke Dage ofte gør Strike, og det både når det gælder Bog og Pen. I Dag er de nu helt umedgørlige, og jeg må derfor slutte her for denne Gang. Af Nyt har jeg heller ikke andet at meddele, end at min Datterdatter2 i Horsens mellem Jul og Nytår gifter sig med en Herredsfuldmægtig3 derovrefra, og at Einar i Januar rejser en Tur til London, hvor han er indbudt til at holde et Foredrag i et medicinsk Selskab.
De bedste Ønsker fra os alle!Deres hengivne
H. Pontoppidan.
P. S.
Collett Vogts Bog skal jeg tilbagesende, såsnart jeg har fået sluttet den. Samtidig sender jeg Dem så det Tillæg til Eckermann4, som De synes at have fået Interesse for og måske vanskeligt kan skaffe Dem fra Biblioteket.