Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 20. november 1932
endnu et Kapitel ligger i min Pult
| 20.11.12. [19321] | Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
De har haft Grund til at undre Dem over, at jeg har ladet Nathansens nye Bog2 uomtalt i mine Breve til Dem. Forklaringen må være den, at jeg, da jeg sidste Gang skrev, har troet at have udtalt mig om den i det foregående Brev. Forresten mener jeg som De, at det er en overraskende Præstation, navnlig i Betragtning af, at han så ofte tidligere har bevæget sig med sin Muse i det samme jødiske Miljø. Man kunde have befrygtet, at Emnet var udtømt for hans Vedkommende, og jeg vil ikke sige mig fri for at have næret en sådan Frygt. Den er nu ganske gjort til Skamme. Jeg synes, at Menneskefremstillingen og den hele jødiske Lilleverden i denne Bog er fuldt så levende som i nogen tidligere. 2 Han har jo også haft den Tilfredsstillelse at se den anerkendt både af Kritiken og Publikum. Den er allerede udkommen i flere Oplag, og han kan altså også regne med en pæn Fortjeneste. Det glæder mig dobbelt, fordi det vistnok er en Del År siden, at han har fået Honorar for en Bog, ja i enkelte Tilfælde måtte han, så vidt jeg véd, deltage i Trykningsomkostningerne.
Deres Skuffelse over, at jeg ikke har skrevet til Dem om mine "Erindringers" Fortsættelse, var derimod ikke så begrundet. Jeg har ganske vist skrevet endnu et Kapitel; men det ligger i min Pult og er ikke kommen videre. Hvad De i "Helsingørs Dagblad" har læst, må have været en af de "Randgloser", jeg for et Par År siden offenliggjorde i "Flensborg Avis", og som nu og da optrykkes i Provinspressen. Jeg så for nylig selv et sådant Citat i et Småblad, 3 der uddeles gratis her i Kommunen. Nej, jeg har virkelig opgivet "Flensborg Avis", i hvert Fald foreløbig. Men jeg har det for Resten heller ikke så godt i denne Tid, at jeg kan få noget ordenlig udrettet. Jeg plages af Træthed trods den gode Sommer, vi havde. Jeg savner de timelange Spasereture, som jeg tidligere samlede mig i. Det er så vanskeligt for mig at blive rigtig Stuemenneske.
Og nu begynder også De at skrante! Hvad skal vi andre så trøste os med? Nå, Deres Ildebefindende var jo heldigvis kortvarigt og skyldtes altfor ungdommelige Udskejelser. Om 3 Uger har De Fødselsdag, også får De velsagtens mange Fremmede. For 2 År siden var jeg blandt Chokolade-Gratulanterne, men om jeg kan nå derop denne Gang, er tvivlsomt. Disse 2 År har gjort mig 10 År ældre.
Nu Tak for Deres Brev, og vær venligst hilset
Deres hengivne
H. Pontoppidan
P.S. Nr.1.
Professor Dr. Eduard Castle hedder den Mand, 4 der har udgivet Eckermanns Bog og dertil (som Anhang)√ "Anmerkungen und Register zu Eckermanns Gesprächen mit Goethe" hos Deutsches Verlaghaus Bong & Co. Disse Anmærkninger belyser (og dokumenterer) Forholdet mellem de to Mænd i al dets Grelhed. Det er ikke så meget Faust som Mefisto i Goethe, man her lærer at kende. Han udnytter Eckermann hensynsløst. Eckermann vrider sig som en Orm under Goethes Klo, men kan ikke frigøre sig. Eckermann er forlovet, og han (og ikke mindst hans Brud) brænder af Utålmodighed efter at komme sammen; men Goethe holder ham hen med Løfter om en Stilling, som han kan gifte sig på, og favoriserer et Forhold til en Skuespillerinde ved Teatret for at dæmpe Blodets Brand. Han vil ikke undvære ham.
P.S. Nr.2.
Jeg ser, at Collet-Fog nu har udgivet sin Erindringsbog. Men den kendte De jo allerede. Andersen-Nexø har begyndt på sin i "Et lille Kræ". Jeg er nærved at synes, at det er hans bedste Bog. Vi har virkelig i ham, ikke alene en ypperlig Skribent, men en ejendommelig Livsbekræfter.
Desværre ligger han for Tiden alvorligt syg af Årebetændelse.