Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 30. marts 1932

gemme til Skatten


30 Marts 32.
Holmegårdsvej 2.
Charlottenlund.

Kære Galschiøt!

Jeg vil ikke vente med at kvittere og takke for det meget, jeg på det sidste har modtaget fra Dem, både Breve, Avisartikler og Bog1, indtil jeg har fået pløjet den sidste igennem, for det vil nok tage nogen Tid. Ikke fordi den ikke interesserer mig; men det er jo en stor Kammerat, og mine Øjne er for Tiden ikke så lidt forårstrætte. Jeg er nødt til at skåne dem. Særlig er jeg Dem taknemlig for Tilsendelsen af de to Aviskroniker2, som jeg uden Dem ikke vilde have fået at se, hvad jeg vilde have været ked af. Jeg har ganske vist den Aftale med Else, at når hun i "Politiken" finder noget, som hun tror kan have Interesse for mig, må hun lade mig det vide, så jeg kan købe det pågældende Nummer. Men det sker kun sjelden, at hun gør Alvor af det, og heller ikke i dette Tilfælde har hun gjort det. Og det var dog virkelig to ganske usædvanlige Artikler. Fr. Poulsen er jo en ypperlig Skribent, som man altid læser med Udbytte og Fornøjelse, og han havde denne Gang kørt sin graciøse men undertiden lidt for sprælske Pen i stramme Tøjler. Sigrid Undset er i Sammenligning med ham en Studekører, og jeg måtte læse hendes lange og langsommelige Forsvar to Gange, før jeg fik noget ud af det. Men så indtog hun mig også helt ved noget i sin Personlighed, noget solidt og tilforladeligt, der forsonede med hendes Tunghed og Mangel på Smidighed. Dersom Fr. Poulsen svarer hende, og dersom Ordskiftet i det hele skulde√ fortsættes i "Politiken", håber jeg, at De vil gøre mig opmærksom på det.

Da Nathansen har besøgt Dem i Påsken, véd De vel, at han nu er bleven Villaejer på Frederiksberg og derfor vil sælge sit Hus i Mørdrup. Jeg er bange for, at han vil komme til at savne sin Sommerbolig; men i den Husholdning er det Mutter, der regerer, og hvad hun gør, er altid det rigtigste i hans Øjne.

Jeg havde selv godt Lyst til at komme på Landet i Sommer, har også tænkt lidt på at leje mig et lille Hus i Nærheden af Rørvig og føre egen Husholdning dér. Men jeg har desværre igen haft Angreb af Galdestenssmerter, og før jeg ser, hvad Vej det går med dem, kan jeg ingen Bestemmelse tage. Det er i næste Måned 21 År siden, at jeg blev opereret, så det er√ vist ganske naturligt, at der nu igen har samlet sig Sten i Galdegangene.

Jeg havde i Påsken Besøg af min Datter og Svigersøn fra Horsens, og desuden Brev fra Steffen, som tilsyneladende har det godt med sin Mianna. Men Tiderne er ikke bedre derovre end her, så han samler sig næppe nogen Formue. Til Gengæld kendes Skatter ikke derovre, hverken af den ene eller den anden Slags. Hvad han tjener, beholder han ubeskåret, mens vi herhjemme kan sige med en lille Ændring i et gammelt Mundheld, at den "der gemmer til Natten, gemmer til Skatten".

De undrer Dem over mit Skriveri i "Flensborg Avis"√ og spørger mig, hvorfor jeg ikke heller skriver i et af de københavnske Blade. Forholdet er det, at der for et Par År siden gik Opfordring ud til en Kreds af skrivende Mennesker om at støtte det gamle fortjente Grænseorgan ved at sende det nogle Kroniker hvert År uden Betaling. Det er denne Opfordring, jeg har fulgt både i Fjor og i År. Mine Bidrag i Fjor vakte en Del Spektakel dernede, idet nogle Præster skrev imod mig. De i År er fredelige Blade, der skildrer mine første Randers-Erindringer og er ganske brådløse. Når jeg får dem samlede, skal jeg sende Dem hele Gøgemøget.

Lev nu vedblivende et fornøjeligt og fredeligt Liv i Lænestol og Have!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Bog: Sigrid Undset: Den brændende Busk, 1930. tilbage
[2] Aviskroniker: mens Pontoppidan og Galschiøt brevvekslede om Sigrid Undsets sidste bøger, blev hun udfordret af Frederik Poulsen i Politikens kronik 26.2.1932. Polemikken angik katolikken C.K. Chesterton, hvis bog Det evige Menneske Sigrid Undset havde oversat i 1931. Hun forsvarede sin overgang til katolicismen i Politikens kronik 27.3.1932. (Bay og Bredsdorffs note). tilbage