Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 21. juli 1931
H.C. Andersen blev dog alligevel en Digter
| 21.7.31. | Holmegårdsvej 2. |
Kære Galschiøt!
Tak for Deres sidste Brev. Det var skrevet i en lidt nedtrykt Stemning, og det undrede mig ikke. Den senere Tid har også for Dem været fuld af Plager, og den nu forløbne Del af Sommeren har ikke kunnet virke særligt oplivende på Dem. Deres Have har vel nok været skøn som altid; men til Ophold har den næppe egnet sig mange Dage i denne Sommer. Fra alle Steder hører jeg den samme Klage over Vejret. Fra Rohdes på Fanø, fra min Datter i Horsens og fra Doktorfamiljen i Rørvig. Det sidste Sted skulde jeg jo selv have været nu; men jeg har måttet opgive det, og det ikke alene på Grund af den vedvarende Kulde. Jeg er ikke kommen så vidt i genvunden Førlighed, at jeg kan undvære min Plejerske, 2 og lægge Beslag på to Værelser i det lille Hus, har jeg ikke villet. Jeg går ellers godt nok på Benene nu, kan endogså begynde at trisse alene omkring i Stuen ved Hjælp af en Stok. Men Stivhed i Hofte og Ryg bevirker, at jeg endnu ikke kan klæde mig selv af eller på, ikke kan rejse mig fra en Stol uden Bistand, og før om en Månedstid får jeg næppe min fulde Bevægelighed igen.
Jeg ser ikke mange Bekendte i denne Tid, hvor de fleste er flyttet på Landet eller ude at rejse. Det er vist omvendt med Dem. De får de fleste Besøg i Ferietiden, når Helsingør og Omegn er oversvømmet af Sommergæster. Her i Huset er jeg (og mine Omgivelser) for Tiden så at sige de eneste Beboere. Folk vil bort, hvordan så Vejret er. De er kun de gebrækkelige, der holder sig hjemme, og vi går i År ikke tabt af meget ved at være stækkede Fugle.
Ligesom De har jeg brugt en Del Tid til Læsning. Der har er fra forskellige Sider sendt mig Bøger af Folk, der har villet tage sig af min literære eller religiøse√ Opdragelse. Men 3 tilfældig og spredt Læsning har man aldrig noget rigtigt ud af, synes jeg. En af mine Opdragere sendte mig forleden et Par Bøger af de alleryngste danske Forfattere, deriblandt en Vrøvleroman1 af en ung Mand√, Schade, der skal have fået frygteligt på Gummerne for den af Kritiken. Ved at gennemblade den kom jeg til at√ tænke på bl. a. H.C. Andersens Debutbog "Fodrejse til Ch. og Amager". Den var virkelig ikke mindre vrøvlagtig og barnagtig; men der blev dog alligevel en Digter af Manden. Sådan vil det også nok gå et Par af i den Flok Ungdom, som Brix og andre nu lægger på Slagtebænken. – Det Bind literære Essays af Elster2, som De i Deres Brev skriver om, og hvori han bl. a. også skal have behandlet min Produktion, kender jeg ikke uden af Omtale. Han har ikke sendt mig Bogen, og jeg er ikke længere så nysgerrig m. H. t. Folks Bedømmelse af mig, at jeg har villet anskaffe mig den bare for at se mit eget Portræt. Men De er ikke den eneste, der har syntes, at Bogen i det hele er god og læseværdig, 4 så jeg får den nok i Hænde en Gang.
Jeg havde forleden et langt Brev fra Nathansen, der rejser fra Sted til Sted og vistnok oplever adskilligt interessant, således nylig en Jødekongres i Basel, hvor det skal være gået yderst livligt til med indbyrdes Kampe, der nær var udartet til Håndgemæng. Han er i Øjeblikket sammen med sin Kone og Fru Reumert i Schwarzwald.
Ja, nu stritter Pennen imod. Jeg må skrive i halvt liggende Stilling, og det er lidt besværligt, vistnok også for den, der skal læse det skrevne. Jeg slutter da med de bedste Ønsker for Dem og Deres Helbred og hele Reberbanen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
