Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 12. maj 1929
bleven Æresdoktor
12.5.29. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
Jeg skulde have været nede og hilse på Dem i disse smukke Dage; men jeg har været for dårlig, – og i Morgen går Turen til Sundby Hospital. Det bliver muligvis et længere Ophold denne Gang, da Kærgård1 ikke er tilfreds med mit Udseende. Jeg skal være bleven så mager, hvad også mine Døtre har talt om, og det er næsten de eneste Mennesker jeg ser. Ja – Nathansen melder sig dog herud en Gang imellem, og Rohde kommer også nu og da; men ham er det jo vanskeligt at føre en Samtale med, især for en, der har ondt ved at tale, endsige at snakke 2 højt. Jeg længes efter at se Dem igen, men det bliver altså næppe foreløbig.
Forøvrigt har jeg intet oplevet ud over det, at jeg – som De måske har set i Bladene – er bleven Æresdoktor! Sandelig! At jeg skal gå i Graven med en akademisk Titel, det er der i mine Øjne lidt komisk ved. Men det er jo en fin Opmærksomhed, ikke alene mod Joh. V. Jensen og√ mig personlig, men – på Grund af Anledningen – mod vort Lands Literatur i det hele; og derfor kunde jeg ikke afvise den.
Lev vel, indtil vi ses. Jeg går ud fra, at De – som sædvanlig – har det godt og nyder Tilværelsen.
Deres hengivne
H. Pontoppidan
