Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 6. marts 1929

Nathansen - bog om H. Pontoppidan

6. Marts 29

Kære Pontoppidan. – Jeg laa just imorges og tænkte paa, at nu maatte jeg vist til at skrive til Dem for at faa lidt at vide om, hvorledes De har det – og saa kom Deres Brev med Leopolds Bog og fortalte mig det. Det var, som De deraf kan vide en behagelig Overraskelse, selvom Beretningen om Deres Befindende var mindre tilfredsstillende. Det var da et højst mærkeligt Tilfælde, og vi maa da haabe, at det ikke kommer igen, for det var af en noget uhyggelig Art, synes jeg. Men De resignerer altsaa – og godt er det, at De kan det. Hvor man for Resten faar Lejlighed til at lære det mere og mere, jo højere man kommer op i Aarene. Jeg mærker det. Baade Syn og Hørelse tar mærkbart af – og Kræfterne er det heller ikke videre at gøre sig til af. Men maaske skyldes det sidste et lettere Influenza Tilfælde, jeg hade for et Par Uger siden, som holdt mig i Sengen 5-6 Dage og har sat mig paa Smalkost i Retning af at nyde Livet lige siden. Nu gaar det nok lidt opad igen, men forbandet langsomt. Dog er der stadig ikke noget i Vejen med Humøret. Og jeg vil ogsaa gerne leve nogle Aar endnu, hvis jeg kan ha det, som jeg nu har det. Det blir da i al Stilfærdighed og mest inden Døre i mit eget Selskab. Der gaar Uger mellem hver lille Middag med efterfølgende Bridge. Den sidste fik jeg her hos mig i Søndags sammen med Bjørn Steffensen, hans Frue og Fru Kielland¹. Da gjorde jeg den triste Erfaring, at naar vi sad fire om Spillebordet, kunde de tre snakke sammen, uden at jeg kunde høre et Ord. Saa egenlig er jeg nu indskrænket til Samtale paa Tomands Haand, men det er jo for Resten de Samtaler, man har mest Udbytte af, saa jeg klager ikke.

2 De spør til "Erindringerne" og Børspapirerne. M. H. t. de sidste har Vinden- og Tabskontoen ikke ændret sig siden jeg fik Flydedoksaktierne omsat til Burmeister & W.s med et Tab paa c. 13000 Kr. Men jeg har endnu et Par svage Papirer, der kan berede mig mindre behagelige Overraskelser. Det generer dog ikke min Nattesøvn, og om Dagen har jeg andet at tænke paa. "Erindringerne" er rimeligvis afsluttede. Jeg har jo liggende et Par Ark af dem i Stockholm, som skulde være kommet nu, men som jeg endnu ikke har faaet Korrektur af – saa Vorherre og Prof. Herlitz maa vide, naar de kommer. Før jeg ser, hvor udmærket de tar sig ud paa Tryk, føler jeg mig næppe fristet til at fortsætte og for hver Dag, jeg blir ældre, føler jeg mig mindre og mindre fristet. Det blir da kun for at ha noget for, som kan fylde Tid og Tanker; det jeg kan lave, er i sig selv jo ikke meget værd. Det glæder mig, at der kommer et nyt Bind af Deres "Noveller og Skitser". Det blir jo en mægtig Samling. De to første Bind er paa over 1000 tættrykte Sider. – Saa Nathansen besøger Dem jævnlig. Han sætter megen Pris paa Dem og nyder nok at tale med Dem, men han benytter sikkert ogsaa Lejligheden til at gøre Forstudier til sin næste Bog², den efter Bogen om Brandes, for det blir en Bog om H. Pontoppidan. Jeg tør ikke sige, at han ligefrem har sagt mig, at han vilde skrive om Dem, men jeg har længe haft Fornemmelsen af, at han tænkte derpaa, efter som han udtalte sig bl.a. om Vilh. Andersens Bog. Det blir interessant at se, hvordan han kommer fra Brandes. Jeg synes, at jo mere man faar Brandes paa Afstand, jo lettere maa det være at skrive om ham, for jo ringere blir baade hans Personlighed og hans Livsværk.

Det er da godt, at De har Deres Døtre saa nær om Dem og at De har faaet Else og Einar og Børnene tilbage til Kbhvn. Hils Else og Einar fra mig, og gid det maa gaa fremad for Dem, saa at De atter kan komme til at spasere ordenlige Ture, og maatte endog naa saa vidt, naar der atter er Foraar og Sommer i Luften at De kan besøge mig igen. Frk. Pansch takker for Deres venlige Hilsen

Lev saa vel

Deres hengivne
M. Galschiøt