Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 5. marts 1929
Blodprop i hjernen
5.3.29. |
Holmegårdsvej 2. Charlottenlund. |
Kære Galschiøt!
Hvordan mon De med Deres 84 År er kommen over denne Fimbul-Vinter? Har De lykkelig undgået at få Influenza? Også undgået at komme til Skade i det glatte Føre? Har De siddet lunt inden Døre og nu og da fået Dem en god Middag og en Bridge med gode Venner? Har Deres "Erindringer" gjort Fremskridt, og er Deres Børspapirer gået flinkt i Vejret? Jeg håber, de kan svare Ja på alle disse nærgående Spørgsmål. I Grunden har det jo været en prægtig Vinter. Har vi måttet fryse lidt, så er vi til Gengæld bleven forskånet for den Mørketid, der kan være 2 så trykkende. Jeg har for Tiden fra mine Vinduer en storslået Udsigt, som om Sommeren desværre lukkes for mig af Vejens høje Allétrær. Over snedækkede Haver og Ordrup Kirkegård ser jeg helt ud til de skovklædte Højder, hvorpå den katolske Kirke1 ligger. Som De vist kan forstå, tager både Landskab og Kirke sig især om Aftenen pragtfuld ud foran Solnedgangen. Jeg har navnlig i den sidste Tid haft Grund til at være glad for dette frie Udsyn fra min Stue, fordi jeg ikke mere kan spasere som før. For godt en Måned siden vågnede jeg midt om Natten og kunde ikke røre mig. Jeg var bleven ramt af en Lammelse under Søvnen, og både Professor Kjærgård og Einar mener, at det er√ mine vedholdende vedvarende Trigeminus-Smerter, der ved deres stadige Irritation har fremkaldt 3 en kortvarig Standsning af Blodomløbet i Hjernen. Jeg lå en Ugestid i Sengen, befandt mig iøvrigt godt, og har heller ikke nu anden Men deraf, end at jeg slæber på venstre Ben og hurtig bliver træt.
Jeg sender Dem hermed Leopolds Erindringer2 med Tak for Lån. Også Åkjær har jo nu begyndt Udgivelsen af en Selvbiografi3, der synes at skulle blive interessant. Nathansen, som jeg nu ser ret hyppigt herude, skriver på en Bog om Georg Brandes, og jeg selv samler sammen til et tredje Bind "Noveller og Skitser". Iøvrigt veed jeg ikke noget at berette fra Literaturens Verden. Jeg har jo længe ikke kunnet tage ind til Byen, og når jeg altså undtager Nathansen, ser jeg i Virkeligheden kun mine to Døtre. Men det er mig også det vigtigste. Else og Einar har jo nu indrettet 4 sig på Bispebjerg, hvor de har en stor og smuk Lejlighed. De er begge glade for Overflytningen, særlig naturligvis Einar, som nu kan gøre sig Håb om en Gang at få en af de store Overlægestillinger, enten i København eller andet Sted. Men han er stærkt bundet derude, må hveranden Dag ikke forlade Hospitalets Grund, så jeg ser ikke meget til ham.
Blot disse Linjer i Dag med en venlig Hilsen til Frk. Pansch.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
