Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden n. V. 15. 13. april 1928
den modbydeligste Snue
| 13.4.28. | Overg. n. V. 15. |
Kære Galschiøt!
Forleden var jeg på Vej til Dem, men jeg måtte vende om. Jeg var taget til Rørvig, og det var min Hensigt at lægge Hjemvejen over Helsingør via Hundested og Hillerød. Det var ganske stille, næsten sommerligt Vejr, da jeg tog fra København1; men i Løbet af Natten fik vi Storm, en isnende Sydoststorm, og da jeg kun havde taget en tynd Overfrakke på, vovede jeg mig 2 ikke over Søen i det Vejr, og tog hjem. Det var nu ganske heldigt, da jeg allerede gik med en kraftig Forkølelse i Kroppen, der nu er brudt ud i den Form, der synes mig den modbydeligste, nemlig som Snue. Den har nu holdt sig i tre Dage, sådan som en Snue jo skal, så jeg kan forhåbenlig snart se Ende på den. Men før der igen kommer lidt Forår i Luften, skal De alligevel ikke vente mig. I Dag har vi haft Vinterkulde og Sne her i Byen.
Forhåbenlig finder jeg Dem rask og tilfreds som altid. Jeg skal dog ikke trætte Dem med noget langt 3 Besøg, men fra 2½-7¾ kan De måske nok holde mig ud.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
