Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Svendborg. 17. februar 1928

venter mig ikke stort

Kære Galschiøt!

Tak for Deres Brev og for Roserne til min Kones Kiste. Hun ligger nu deroppe på den smukke, ensomme og fredelige Kirkegård, hvor vel også jeg en Gang skal lægges ned. Det har altid været vores Ønske, at vi dér skulde finde vores sidste Hvilested.

For mig begynder nu et nyt Livsafsnit, som jeg ikke venter mig stort 2 af i nogen Henseende. Foreløbig bliver jeg her i Svendborg, da jeg ikke vil rejse fra Else. Hvor skulde jeg også tage hen? Efter at have stået ubeboet i henved 1 År kan Lejligheden i Overgaden ikke tages i Brug uden en grundig Istandsættelse. Jeg må altså først se mig om efter en forstandig Husjomfru, som kan ordne den Slags Ting; og dermed går vel nok den første Måned. Før til April venter jeg ikke at kunne komme tilbage til København; og men er jeg 3 først dér, vil De snart se mig i Helsingør.

Også Else og Einar sender Dem Hilsen og Tak.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.