Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 10. december 1919
mine Kindsmerter
Overgaden n. V. 15
10.12.19
Kære Galschiøt!
Jeg har den Jobspost at bringe, at der alligevel er kommen en Slæde i Vejen for os. En alvorlig Snue-Forkølelse, som jeg omtrent havde overstået, har givet et Eftersmæk i Form af en heftig Opblussen af mine Kindsmerter, som jeg i dette Efterår ellers ikke har været stærkt plaget af. Der er under disse Forhold ingen anden Redning for mig end at holde mig i Ro. Allerhelst skulde jeg vel lægge mig tilsengs for, som Lægerne udtrykker det, at coupere Anfaldet; 2 men i hvert Fald tør jeg ikke tage den Risiko, der vilde være forbunden med en Jernbanerejse, og under disse Omstændigheder vover heller ikke min Kone sig herfra. Vi er meget bedrøvede derover. Vi havde glædet os til igen at sidde i Deres Stuer og være sammen med alle vore gode Helsingørvenner i de Omgivelser, hvori vi bedst kender dem, denne Reberbane-Garde, hvortil vi selv har den Ære at høre, og som imorgen vil slå Kres omkring Dem og lade Trommerne røre i Anledning af de 75. Det vilde være Affektation at sige, at "det jo ikke er nogen Alder"; men når man bærer den så godt som De, kan Deres Venner jo gøre sig Håb om adskillige 3 Reberbanefester d. 11t Decb, og dermed vil jeg for mit Vedkommende trøste mig.
Vore bedste Lykønskninger, kære Galschiøt, og en Hilsen også til vore Med-Gardister, i hvis Hurra for Dem vi på Afstand vil deltage (pr. Telefon) imorgen Aften, når de sidder ved Bordet.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.