Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
2. december 1919
Merindkomstskat
2.12.19.
Kære Galschiøt!Trods Dødsfaldene1 i min nærmeste Familje har hverken min Kone eller jeg opgivet at tage til Helsingør d. 11t for at trykke Deres Hånd og lykønske Dem på Deres 75 årige Fødselsdag. Kun har vi frygtet for, at vi af andre Grunde skulde blive forhindrede, og derfor har jeg stadig opsat at besvare Deres Brev og takke Dem for den venlige Opfordring til at være Deres Middagsgæster den Dag. Vi lever endnu halvvejs på Feltfod her, og denne vedvarende Flyttedagsuro 2 har naturligt taget især på min Kones Kræfter. Hun holder sig dog på Benene, så forhåbenlig skal det lykkes os at komme begge to.
Jeg fulgte da Deres Råd og indsendte et Andragende til Helsingørs Kommunalbestyrelse om Fritagelse for Forskelsskat. Det vil nu vise sig, hvad jeg får ud af min Canossagang. Forresten regner det jo i denne Tid med Skattebilletter som med Skomagerdrenge i Hundedagene. Den idag hertil√ ankomne lyder på 440 Kr og er en "Merindkomstskat" at betale til Borgmester Lyngbye i Helsingør. Jeg levede ellers i den Indbildning, 3 at Merindtægtsskatten var afgået ved en stille Død, og genopstået som den såkaldte Tillægsskat til Staten. Men den synes altså at leve videre Side om Side med sit eget Genfærd.
De venligste Hilsner herfra
Deres hengivne
H. Pontoppidan.