Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Rigshospitalet. 12. februar 1919
Udsigt til Lejlighed
Rigshospitalet.
12 Febr. 19.
Kære Galschiøt!
Min Kone har påny ligget nogle Dage med Hoste og Snue. Hos Else er de også syge, så det er velsagtens den "spanske", der nu har nået dem og gennem dem min Kone. Jeg har været forberedt på, at hun i hvert Fald vilde få en Forkølelse herinde i den urene københavnske Luft efter at have levet isoleret så længe. Hun længes meget efter at komme tilbage til Reberbanen, og skønt jeg naturligvis vil savne hendes Besøg her på Hospitalet, hvor jeg lever meget ene, skal jeg ikke holde hende tilbage her. Hun trænger meget til igen at komme under 2 ordnede Forhold og blive plejet. Jeg skal hilse Dem mange Gange fra hende. Selv har hun på Sengen skrevet til Edith (vor Pige) og forklaret hende Grunden til, at hun er bleven herinde. Såvidt jeg veed, har hun idag været lidt oppe, så dersom Vejret holder sig så forårsagtigt som idag, kan hun forhåbenlig snart vove sig herfra.
Med mig er der ingen Forandring sket. Jeg har idag været her i 5 Uger og har i den Tid slugt 500 Piller foruden forskellige Pulvere. Men nogen Virkning af al denne Velsignelse kan jeg ikke spore. Om Dagen, når jeg er√ oppe, befinder jeg mig vel og kan være næsten fri for Smerter. Men til Gengæld er Nætterne værre, end de var, da jeg var hjemme. I de sidste Dage har jeg fået 3 elektrisk Massage; det sker foreløbig med ret svag Strøm; men det er Meningen, at denne daglig skal forstærkes. Måske kan det hjælpe; ellers er der næppe anden Udvej end en Operation.
Nu kommer en Nyhed. Vi har næsten sikker Udsigt til at få en Lejlighed herinde, og det er naturligvis Mirakelmanden Benny Dessau, der har skaffet os den på Hånden. Jeg veed foreløbig kun om den, at den ligger i Prinsesse Marie Alle (bag Vodrofsvej) og er på 5 Værelser med Badeværelse og andre moderne Bekvemmeligheder. Men hvad Sal, det er, veed jeg ikke, og Prisen kender jeg heller ikke. Der er nævnt 1200 Kr.; men det tør jeg ikke tro på. Afgørelsen bliver vistnok truffet en af de første Dage. Kun hvis den er ganske uden Vintersol og tillige 4 ligger på 4d Sal, vil jeg måske betænke mig på at tage den.
Lev nu rigtig vel. Jeg håber, De savner os en lille Smule, skønt – det er jo sandt! – De har jo i denne Tid Fru Heiberg-Jürgensen hos Dem. Så savner De ikke Selskab.
Jeg beder Dem hilse!
Deres hengivne
H. Pontoppidan