Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 14. februar 1919
De trænger til at faa Foden under eget Bord
14. Febr. 19
Kære Pontoppidan
Fra Dag til Dag har jeg ventet, at Deres Kone skulde komme tilbage hertil, som hun hade bebudet; men hidtil har jeg altsaa ventet forgæves, og efter Deres sidste Brev synes det næsten, som om jeg endnu en Stund kommer til at kigge længe efter hende. Maatte De saa endda begge to kunne følges ad, men ogsaa det synes jo lidet rimeligt, naar Deres Befindende stadig staar paa omtrent samme Punkt som det hele Tiden har staaet, trods de 500 Piller og al den anden Djævelskab, man har trakteret Dem med. Det er nok et Kursus i Taalmodighed, De gennemgaar.
2 Tak for Brevene, der var saare velkomne. Det er jo lidt underligt, naar man i længere Tid har færdedes saa meget sammen, saa pludselig at faa Forbindelsen brudt og slet ikke se mere til eller høre fra hinanden. Men maaske det føles forholdsvis mere af mig, der sidder grot fast paa Stedet end af Dem, der har saa megen Øvelse i at være farende Svend. Jeg glæder mig derfor ogsaa til at skulle faa Dem tilbage, især hvis det kunde ske i forbedret Skikkelse og uden Operation, saa vi kunde fortsætte med Smaaturene og Aftenbridgerne i et Par Foraarsmaaneder, til De atter skal herfra. Det skulde glæde mig, om De kunde faa den Lejlighed i Prinsesse Maries Allé1 3 Jeg synes at mærke, at baade De og Deres Kone trænger til atter at faa Foden under eget Bord. Fru Pontoppidan var føleligt nedslaaet, da Beslutningen var taget, om at De skulde lægge Dem ind paa Hospitalet, og det var ved Siden af Bekymringen for Dem ogsaa Fornemmelsen af, at saa var altsaa den fredelige Idyl i det mindste foreløbig forbi og Livet atter ude paa det løse. Og nu var hun tilmed godt i Lag med selv at komme paa ret Køl igen. Men selvfølgelig kunde det ikke være anderledes – saadan som De hade det, maatte der gøres noget – Tilstanden var uudholdelig. Det er vel ogsaa tvivlsomt, om hun hade faaet det bedre, hvis hun var blevet her og holdt Huset i Gang. Livet kunde være blevet 4 lige trist nok i det lange Løb.
Ellers har her været ret livligt paa Reberbanen med Skøjteløben i de mange smukke Vinterdage og Maaneskinsaftener. Her var bl. a. stor Illuminationsfest en Aften med et Mylr af Mennesker paa Dammen og Fakkeldans m. m. Det var virkelig ganske nydeligt.
Jeg er nu kommet igennem Nicolais tykke Bog "Krigens Biologi". Det var slet ikke saa svært, for den er ganske underholdende især ved sine mange Citater fra alle Tider og Steder; men om jeg er blevet klogere eller mere vidende derved ved jeg ikke. – Jeg kommer til Kbhvn. næste Torsdag – den 20de – og saa ser jeg nok ud til Dem ved 3-4 Tiden. De synes jo ikke at være overløbet af Besøgende, saa De kan vel nok taale et lille Besøg. Hils Madame venligst.
Deres hengivne
M. Galschiøt
