Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Svendborg. 21. oktober 1917
Egnens storladne Skønhed
| Wandalls Hotel, Svendborg [Hotellets brevpapir] |
21de Oktb. 1917. |
Kære Galschiøt! For det Tilfælde, at de sidste Dages smukke Vejr skulde have givet Dem Rejselyster, vil jeg anbefale Dem Svendborg. At her er smukt, behøver jeg ikke at fortælle Dem; men dersom det er nogen Tid siden, De var her sidst, vil jeg tro, at De – som jeg selv – vilde blive overrasket over, hvor storladen Egnens Skønhed er. Måske er det Efterårspragten over Skovene, der i Øjeblikket bidrager dertil, og den disede Luft, der virker som et Forstørrelsesglas. Selve Byen med dens stærkt stigende Gader er jo også ganske ejendommelig. Her er et Par smukke gamle Bygninger, og på en Plads udenfor Tinghuset står to Piletræer, som jeg ikke har set Mage til, ikke engang i Deres egen Have. Dem skulde De se, inden alle Bladene falder! – Mit Hotel er ingenlunde den mondæne Anstalt, 2 som det her på Papiret reklamerer med. Det er tværtimod en ret forfalden Kasse, men jeg befinder mig ikke desmindre ganske vel her i mine to små Værelser, og da der ikke er mange Gæster, er her meget roligt og fredeligt. Jeg bliver her derfor foreløbig.
Jeg veed, at De har hørt fra min Kone, så De har vel af hende selv fået lidt at vide om, hvordan hun finder sig i Hospitalstvangen. Efter at have talt med Prof. Faber1 rejste jeg fra København uden Betænkning; men helt sikker på hende kan man jo aldrig være. Jeg trøster mig med, at hun er i gode Hænder og har Børnene så nær. Hun er forberedt på at skulle blive på Hospitalet indtil Jul. Om vi bagefter kan komme op til Norge, som min Plan jo var, må vistnok betragtes som ret tvivlsomt, siden Nordmændene har bestemt sig til at være sig dem selv nok denne Vinter og måske næste Sommer med og det hele År. Vi får nu se! At jeg opgav "Villa Karina", kan jeg nok en Gang imellem fortryde. Men det var dog sikkert det rigtigste2.
Som sagt: Tænk lidt på Svendborg! De vil dér finde åbne Arme i det mindste her
Deres hengivne
H. Pontoppidan.