Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Skagen. 9. april 1913

En slem Vartovklub

Skagen
9.4.13.

Kære Galschiøt!

Jeg begriber ikke, hvorledes det er gået til, at De kunde vente os til Helsingør forrige Søndag. Steffen måtte dog vide, at vi lå i Opbrud og ikke kunde komme hjemmefra. På den anden Side kan man jo næsten ikke tro, at han har grebet sin Indbildning lige ud af Luften. Men nogen Forklaring kan jeg ikke give. Jeg kan kun beklage, at De har holdt Dem hjemme og ovenikøbet haft Middag til os, mens vi var langt borte.

Hvor morsomt til Gengæld, at De var kendt i Bryrup, og at jeg nu kan sende Dem en Hilsen derfra. Rigtignok såe jeg ikke noget hverken til den tykke 2 Kromand eller den fornemme Stationsforstander. På Kroen var der kommen nye Folk. Jeg spurgte dem ud om Egnen, men de vidste kun dårligt Besked, – deraf slutter jeg det. Med Lægeenken slog jeg hurtigt op. Jeg behøvede blot at se Huset og dets Beliggenhed (i Byens Fattigkvarter) for at opgive enhver Tanke om at blive der. Men nu forstår jeg altså, hvorfor det hele Hjem så' så håbløst reduceret ud. Manden må være død for ikke så længe siden. Der var et Barn på 2-3 År. De har Ret i, at Omegnen er pragtfuld, og især må den√ være det ved Sommertid. Men Byen selv er amerikansk og uhyggelig som så mange af de jyske Stationsbyer.

Jeg sidder altså nu på Skagen og 3 ser Tiden an. En Sommerbolig må vi jo have, og jeg kan godt få en her, ovenikøbet en god; men her bliver vist for uroligt, når Varmen kommer. Min Kone er foreløbigt bundet til København, hvor hun behandles af Slomann1. Hun boer som Pensionær hos sin Søster, Fru Holstein2, og synes at have indrettet sig ganske hyggeligt der. Slomann har√ anbefaler>anbefalet hende at skifte Klima og helst vælge det ægyptiske. Det minder mig om den unge Landlæge, der ordinerede en Husmand Diæt og anbefalede Østers og Hønsebryst. Men umuligt er det jo ikke, at vi bliver nødsagede til at vende tilbage til Wiesbaden til Efteråret. Jeg gør det grumme nødigt for Steffens Skyld, og da også for Elses. De begynder begge to at føle sig trykkede af vor Hjemløshed; men Else kunde vi jo i Nødsfald 4 tage med os.

Jeg lever her med Ancher og Locher3, d.v.s. vi får engang imellem om Aftenen en L'hombre med Brøndum som Fjerdemand. Ancher har Podagra, Locher Fedtsyge, og jeg selv er jo også Invalid, så det er en slem Vartovsklub4 vi danner. Locher gennemgår f. T. en Bantings-Kur5 og spiser Dagen igennem fedt Flæsk for at blive af med sit eget. Han påstår, at han allerede har tabt 20 Pund. Man kan ikke se det på ham, men er det sandt, så beviser det, at Bonden, der gav sin So Flæsk, ikke havde Ret i, at "det kom igen".

Jeg fik et flygtigt Indtryk af "Den frie Udstilling" inden jeg rejste. Det gør mig ondt, at De ikke har været mere glad for Rohdes Billeder. Jeg synes, han er en af de bedste iår. Ellers må jeg 5 tilstå, at også jeg gik lidt tom derfra. "Den Frie" bliver mere og mere en Udstilling af Skitser, Udkast, Tilløb, Anlæg. Den Evnernes Samling, som et virkeligt Billede kræver, overkommer efterhånden færre og færre af disse Malere af Karl Madsens Skole.

Et Skuespil? Ak nej! Jeg må jo se at få en Ende på mit store Danmarks-Billede, denne milelange Frise, som jeg begyndte på for mere end 20 År siden7. Og bliver jeg engang færdig med den, så har jeg vel nok udtømt min Kraft.

Tag nu min Tak for Deres dejligt lange Dobbelt-Brev. Det er altid så godt at høre fra Dem, og De har også altid √ meget at fortælle. Skriver De til Collett Vogt, så beder jeg Dem hilse ham fra mig. Det har glædet mig at se, at hans Skuespil har vundet ham Venner. Jeg læste det i Norge for 2 År siden og fandt, at det var et af de betydeligste Dramaer, jeg længe havde 6 læst. – Men nu skal der jo skrives ordenlig løs for Filmen, lader det til. Ak, hvem der lå i sin Grav!

Nathansen talte jeg med et Par Dage før jeg rejste fra Gentofte. Han svæver endnu i den syvende Himmel6 på en gylden Sky, og det vil vist falde ham vanskeligt for ham at orientere sig på den flade Jord igen. Men det behøver han heller ikke foreløbigt, og hans Rolle som Salmon Goldkalb klæder ham. Hans Lykke har ikke gjort ham overmodig, har snarere gjort ham endnu elskværdigere. Han er et stort og godt og meget morsomt Barn af sit Folk.

Lev nu vel, hold Dem frisk og vær på det hjærteligste hilset og takket.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Slomann: Herman Sloman (1860-1929) var ortopæd, professor og dr.med; drev 1901-25 privatklinik i København. Men er det nu ham? Hvad var A.P.s problem? tilbage
[2] Fru Holstein: Petrine Margrethe Kofoed (1863-1943) var i 1901-11 gift med forfatter Ludvig Holstein (1864-1943), tilbage
[3] Locher: skagensmaleren Carl L. (1851-1915). tilbage
[4] Vartov: Indtil 1934 navnet på hospital i Farvergade i København for fattige gamle mennesker. tilbage
[5] Bantings kur: opkaldt efter englænderen Banting. En "diætetisk Behandling af Fedtsyge, angiven af Englænderen Banting. Fedt, Sukker og Øl maa ikke nydes og kun en ringe Mængde af stivelseholdige Næringsmidler, derimod magert Kød, Fisk, Kompot, lidt Tvebak og Vin. Kuren er meget svækkende og bruges nu kun lidet", Hagerups Konversationsleksikon, bd. 1, 1892. tilbage
[6] i den syvende Himmel: p.g.a. succesen med Indenfor Murene der havde premiere 23. marts på Det kgl. Teater. tilbage
[7] mere end 20 År siden FB: Det er vanskeligt at se spor af DDR tilbage til 1893. Mener HP at hans "store Danmarks-Billede" er hvad der senere og af andre bliver betegnet som "de tre store romaner"? Så fik han jo ret i sin forudsigelse: det lykkedes ham ikke med Mands Himmerig at fortsætte rækken. Hans kraft hertil var "udtømt". tilbage