Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Freiburg. 1. november 1912
et Lån hist og her
| 1.11.12 | Goethestrasse 45.a Freiburg Baden |
Kære Ven!
Jeg veed ikke, om De har fået en Bog betitlet "Torben og Jytte" sendende fra Gyldendal; ellers må den vel komme en af Dagene. De skulde have haft den i en fin Indbinding og med nogle Ord fra min egen Hånd, for jeg har, hvad De vist vil kunne forstå, ofte måttet tænke på Dem, mens jeg skrev denne Fortælling, – men det må nu vente, indtil jeg kommer hjem. Jeg er forresten temmelig overbevist om, 2 at De ikke vil synes om Bogen, netop fordi der er så meget i den, der kan minde Dem om Deres egen store Ungdomsoplevelse. Imod Minderne fra denne Virkelighed må naturligvis en Omdigtning synes bleg og fattig; og>men forøvrigt må jeg sige, at mine Personer og D>deres Hændelser stod færdige
i Omrids, da jeg lærte Deres mærkelige Kærlighedshistorie at kende. Der er altså ikke Tale om, at jeg har gjort et Forsøg på at portrætere; jeg har kun gjort et Lån hist og her, og jeg har ment at have Deres 3 stiltiende Tilladelse hertil. I hvert Fald: det er mit Håb, at jeg ikke må have såret noget i Deres Følelse ved den Brug, jeg har gjort af Deres Betroelse. Jeg sætter så stor Pris på Deres Venskab og Fortrolighed, at jeg heller vilde have ladet Bogen være uskreven end have√ sætte> sat vort gamle Venskab på Spil.
Nu ses vi jo forhåbenlig snart. De kan tro, jeg længes efter det. Jeg tænker næsten, De ser et Glimt af min Kone en af Dagene. Det misunder jeg Dem. – Lev nu vel, til vi mødes.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
