Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Santa Margherita. 26. marts 1912

bliver alligevel her

Pension Suisse.
Santa Margharita Ligure
(Genova) [26.3.19121]

Kære Galschiøt!

Vi bliver alligevel her. Vi har fundet to dejlige, solrige Værelser i en Villa lidt oppe på Bjergskråningen med Altan og 2 prægtig Udsigt. Til samme Pris omtrent som i Albergo Roma.

De skal dog ikke være vred over at have haft Ulejlighed med at besvare mit sidste Kort. Det er jo ikke udelukket, at vi lægger Hjemvejen over Firenze.

Her er fuldkommen Sommer. Her var Regn og Gråd og Tænders Gnidsel, indtil dengang vi kom her, så slog Vejret om. Det skal have regnet her næsten uafbrudt i 3 Måneder, så vi gør os Håb om at beholde Solskin en god Tid.

Hvor det dog er ærgerligt, at De ikke vil hertil i År! Dette er bleven næsten en stående Talemåde hos os, og det skal også være Omkvædet i denne Serie Brevkort fra

Deres hengivne
HP.

 
[1] Brevkort adresseret til: "Hr. Redaktør Galschiøt / Lundegade / Helsingør / (Danimarca.)". Poststemplet "Sta Margharita Ligure (Genova) 26.3.12" tilbage