Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Hillerød. 29. januar 1907
literært Spøgelse
Frederiksborg.
29d Jan. 1907.
Kære Fru og Hr. Galschiøt!
De har forhåbenlig forstået Grunden til, at vi endnu ikke har fået sagt Dem Tak for venlige Nytårshilsner. Vi havde troet, at det skulde kunne lykkes os at smutte ned til Dem og gengælde den mundtligt; men der er stadig kommen Forhindringer. Nu skal dog Januar ikke gå tilende, uden at vi lader høre fra os, og det så meget mindre som jeg jo har fået særlig Anledning til at sende Dem en Hilsen og Tak. Jeg tænker på den smukke Gave, som forleden blev mig overrakt fra en Vennekres, der har fundet det værd at mindes 25 Årsdagen for min første Optræden som Forfatter. Jeg er taknemlig for den Opmærksomhed, der her 2 er vist mig; men unægtelig var det med lidt bange Følelser, jeg modtog den. En sådan Jubilæumsgave påtrykker En et Ærværdighedens Stempel og vækker onde Anelser. Når jeg læser om en højtidelig Jubilæums-Deputation i Aviserne, kommer jeg altid til at tænke på en Ligbegængelse.
Selv føler jeg mig endnu ikke moden til Graven. Men rundt om i Bladene bliver der i disse Dage kastet Jord på mig i Anledning af "Asgårdsrejen". Man vil allerede gerne have mig betragtet som en Slags literært Spøgelse.
Modtag nu de hjerteligste Hilsner fra os begge med Tak for al Venlighed.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
