Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 25. september 1908

skal jeg snart indfinde mig

Helsingør 25/9 08

Kære Venner

Tak for Hilsenen jeg fik fra Dem paa min Søsters Begravelsesdag1. Jeg havde ikke ventet Dem herind, og blev altsaa ikke skuffet ved, at De ikke kom, men det vilde naturligvis have glædet mig som et nyt Bevis paa, at De føler Dem staaende mig lidt nær under Livets vekslende Vilkaar. Nu har jeg jo en ganske lang Stund levet paa Livets Skyggeside – det er i Dag 1½ Aar siden Henriette døde – og der er ikke megen Udsigt til, at jeg mere kommer over paa Solsiden; derfor sætter jeg megen Pris paa de smaa Solstrejf, som Venners Venskab nu og da kaster hen over min Vej ved et lille Besøg eller et Brev med gode Ord, som dem i Deres sidste2.

At De regner Bekendtskabet med Henriette3 og mig som en af Deres senere Aars Gevinster, glæder mig oprigtig; men jeg giver hende hele Æren derfor og beder kun om, at jeg maa tage Arv efter hende og beholde Deres Interesse. Gid vi ogsaa i Fremtiden maa kunne ses med ikke altfor store Mellemrum. Her skal De altid være hjertelig velkommen, naar De vil tilbringe nogle Timer hos mig.

Livet paa Reberbanen vil vistnok ret hurtig falde i sine gamle Folder igen, saadan som det har været, siden Henriette døde. Min Søster Margrethe er af de Naturer, der altid finder noget at tage Vare paa. Hun holdt overordenlig meget af Vilhelmine og har i de sidste 30 Aar levet uafbrudt sammen med hende, men hvor nødig vi end begge vilde af med vor kære Søster, vor kæreste, saa er der dog nu, 3 hun er borte, kommet en Ro over os begge, som vi ikke kendte til, saa længe vi gik og tænkte paa og talte om, hvor længe det endnu kunde vare. For vi har jo set Døden nærme sig mere og mere i de sidste 2-3 Aar. Og Vilhelmine saa det selv. Jeg fik et Brev af hende i Januar ifjor om Ting, hun bad mig besørge, "naar hun nu snart døde" – et Brev, hvori hun ogsaa takkede Henriette for al hendes Kærlighed mod hende – hvor underligt for mig at aabne og læse det nu. – Nej Sorgen over min Søsters Død og Savnet efter hende er intet mod det andet, da Henriette døde. –

Gid De nu straks maa finde Dem nogenlunde til Rette i Deres ny Hjem4 og efterhaanden befinde Dem rigtig vel. Alle mine gode Ønsker bærer jeg ind til Dem, og naar De tilkendegiver, at jeg maa komme, skal jeg snart efter indfinde mig

Deres hengivne
M. Galschiøt

[opad i venstre margin:] Hilsen og Tak ogsa fra min Søster Margrethe.

 
[1] min Søsters Begravelsesdag: Vilhelmine Galschiøt, Lundegade 13, Helsingør, døde 17.9.1908, 72 år gl. og blev begravet 23.9. Dødsårsag myxødem iflg. dr. Trydes attest. Hun havde, lige som sin efterlevende yngre søster, Margrethe Galschiøt, været kommunelærerinde på Tøxens skole i Køge. tilbage
[2] Deres sidste: som Galschiøt ikke har bevaret. tilbage
[3] Henriette: Galschiøt var i 1890 blevet gift med Henriette Wiibroe (1847-27.3.1907), datter af den lokale bryggeriejer. tilbage
[4] ny Hjem: i Halls Allé. tilbage