Henrik Pontoppidan til Th. Funch Thomsen
Sendt fra Snertinge. 16. december 1900
ikke Råd til at give Afkald
16d Decb. 1900. |
Snertinge. |
Højtærede Hr. Redaktør!
Det glæder mig meget at høre, at det jyske Forlag er tilfreds med "Det ideale Hjem"1, skønt Bogen lod vente så længe på sig. Jeg for mit Vedkommende er velfornøjet med Bogens Udstyrelse, der er både solid og smagfuld.
Derimod er jeg unægtelig bleven mindre behageligt overrasket over det Forslag, De i Deres Brev gør mig m.H.t. Beregningen af Honoraret for mit Arbejde, både over Forslaget i og for sig og fordi det fremkommer nu, efter at Bogen allerede er udkommen. Jeg har lidt ondt ved at forstå, at det virkelig skulde være Deres Mening at ville beregne Honoraret efter et andet Sideantal end det, Bogen virkelig har, og som dens Bogladepris er ansat efter (endog rigelig højt). Hvad en "Normal-Oktavside" er, veed jeg overhovedet slet ikke, og De vil sikkert forstå, hvilken vidtrækkende Betydning det vilde√ kunne få for mig, dersom jeg i dette Tilfælde godkendte Deres Betragtningsmåde. – Men forøvrigt traf vi i sin Tid den 2 Aftale, at Tryksiden i "Den gamle Adam" skulde være Forbilledet, således som den havde været det√ kort forinden for min Bog "Højsang", der ligeledes fremkom hos en anden Forlægger end min sædvanlige og hvis Oplags Størrelse og de deraf afhængige Honorarbetingelser i det hele blev lagt til Grund under den mundtlige Forhandling, der gik forud for Kontraktens Affattelse. Jeg stillede som absolut Fordring, at der blev budt mig de samme Betingelser, som det Schubotheske Forlag havde budt mig; og skønt De straks gik ind derpå bad jeg dog om Betænkningstid for påny at overveje Sagen.
Da jeg nu√ i Sommer korresponderede med Forlaget angående Trykningen, blev atter her Siden i "Den gamle Adam" udpeget som Norm.
Hertil kommer nu Spørgsmålet om Rente af det modtagne Forskud, og jeg beklager meget, at jeg heller ikke heri kan dele Deres Opfattelse af Ret og Uret. Da den Tidsfrist var overskreden, inden hvilken jeg efter vor første Aftale skulde have afleveret mit Manuskript, erklærede jeg mig rede til at tilbagebetale dette Forskud med Rente og derved løse begge Parter for gensidige Forpligtelser. Dette Tilbud blev ikke modtaget; Forlaget foretrak at vente 3 på mig, og hverken den Gang eller senere berørte Forlaget med et Ord, at det nu vilde beregne sig√ Renter af Forskudet, hvorfor jeg måtte gå ud fra, at der i den Henseende ingen Forandring var sket i Pengeforholdet. De må tillade mig at sige, at jeg aldrig har måttet betale Renter af modtagne Forskud, selv om disse har været ydet mig for et langt længere Tidsrum. Jeg har i de 20 År, hvori jeg har udgivet Bøger, overhovedet ikke haft Strid med mine Forlæggere om en eneste Øre.
Jeg erkender, at jeg på Grund af Sygdom ikke har været i Stand til fuldtud at overholde vor Kontrakt i alle dens Bestemmelser; men jeg troer at kunne sige, at jeg har handlet i enhver Henseende loyalt overfor Forlaget. Endnu i denne Sommer, efter at Manuskriptet var afleveret, og da det viste sig umuligt at få "Lille Rødhætte" ud før til Efteråret, gjorde bød jeg – gennem Hr. Ernst Bojesen – påny Forlaget en Lejlighed til at trække sig skadesløs ud af Affæren for det Tilfælde, at det bl.a. af den Grund skulde føle sig brøstholdent.
Det gør mig oprigtig ondt, Hr. Redaktør, at jeg er i en så dyb Uoverensstemmelse med Dem i denne Sag. Jeg veed, at De ikke med Deres 4 gode Vilje vil forurette mig, og jeg håber derfor også, at De og Forlagets øvrige Bestyrelse ved nærmere Overvejelser vil komme til et andet Resultat. Jeg er ellers en fredelig Mand; men i dette Tilfælde kan jeg ikke give Køb, fordi Sagen betyder for meget for mig. Jeg har ikke Råd til at give Afkald på noget af en√ Fortjeneste, der efter min bestemte Mening lovligt tilkommer mig.
Med venlig Hilsen
Deres ærbødigst forbundne
H. Pontoppidan.