Henrik Pontoppidan til Carl Dumreicher
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 11. august 1941

udødeligt Eftermæle

11 Avg. 41 Holmegårdsvej 2
Charlottenlund

Kære Hr. Dumreicher!

Tak for de to fornøjelige Dage, De har forskaffet mig, den første med Deres personlige Nærværelse her, den anden med den smukke Boggave1, De glædede mig med. Hr. Schønau er jo ingen fremragende Ånd. Som den Mælkebroder til Kongen, han jo er, har han måske også følt sig forpligtet udover sin Evne. Alligevel læser man hans Afhandling med Behag og Udbytte.

Jeg ser i Dag i Avisen, at Tyskerne nu vil have 2 en mere åben Kærlighedstilståelse af os. Det er i Virkeligheden den fuldkomne Underkastelse, de kræver. Den Dag, det vil gå op for dem, at vi ikke netop er√ så letkøbte som vor Regerings blinde Eftergivenhed har fået dem til at tro, vil de blive rasende på os. Det skal vi nok få at mærke. De tre Nordmænd, der forleden blev skudt, vil leve længe i deres Nation og blive fejret af den som store Patrioter. Det var et sådant udødeligt Eftermæle, jeg kunde ønske Andersen-Nexø.

Mine bedste Hilsner!

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Boggave: Dumreichers afhandling om romaner af Friedrich Christian Schönau (1723-72), hvis moder havde været amme for prins Frederik V. tilbage