Henrik Pontoppidan til Carl Dumreicher
Sendt fra Rørvig. 12. juli 1933
Nåde af Medborgere
12 Juli 33. |
Rørvig, pr Nykøbing. Sj. |
Henrik Pontoppidan hilser sin Ven Carl Dumreicher.
De ser, jeg er begyndt Læsningen af den Samling Plinius-Breve1, De så venligt sendte mig, og har taget Lære af den. Disse Sen-Romere er jo i mange Måder nogle store Narre, selvoptagne og forfængelige; men deres Menneskekundskab og Verdenserfaring bøder på Naragtigheden og gør deres formfuldendte Optegnelser til en værdifuld Lekture. Jeg takker Dem både for denne Læsning og for de venlige Ord, hvormed De i "Dagens Nyheder"2 hilste min Udnævnelse til Æresborger i Randers. En af mine Venner har udtalt sin Forundring over, at jeg, som ellers ikke har ønsket at modtage ydre Udmærkelsestegn, i dette Tilfælde har vist mig mindre standhaftig overfor Ærens Tillokkelser. 2 Men der er for mig en betydelig Forskel på de Hædersbevisninger, der tildeles En som en Nåde fraoven, og dem, der gives En af venligsindede Medborgere. Og når disse Medborgere så tilmed er Randersborgere, har jeg virkelig dobbelt Grund til Taknemlighed.
Jeg håber, De kom vel til Bornholm og har samme Glæde af Havet og Klipperne derovre, som jeg af Havluften, Sandet og Lyngen her i Rørvig. Det er nu snart 40 År, siden jeg første Gang ret tilfældigt kom hertil. Dengang var en Sommergæst en enlig Fugl her, som blev betragtet med Forundring. Nu sværmer de på Veje og Stier, med og uden Klæder, i hvert Fald halvnøgne, og ingen af de Indfødte forundrer sig længer, men sætter tværtimod Limpinde ud for at fange dem ind.
Vale!3
