Henrik Pontoppidan til Carl Dumreicher
Sendt fra Rørvig. 16. juli 1932

Pontoppidans Skoletid


16 Juli 32.
Rørvig
pr. Nykøbing Sj.

Kære Hr. Dumreicher!

Jeg tror desværre ikke, jeg vil kunne nå at tilbagesende Dem Korrekturen1 til den Tid, Mandag Morgen, som De har angivet i Deres Brev. Her kommer kun Post én Gang daglig, Klk 2 Eftermiddag, og om Søndagen ingen. Jeg skal dog se, om jeg kan få et Bud afsted til Byen, inden Brevsamlingsstedet lukker.

Det skulde have været mig kært at modtage Dem her d. 24d i alle tre Egenskaber, De nævner; men jeg er slet ikke i Rørvig den Dag. Sammen med mine to Døtre, mine Svigersønner og Børnebørn skal jeg tilbringe Fødselsdagen hos en Svoger i Sydsjælland, der har indbudt os allesammen. Men når jeg en Gang i Avgust er vendt 2 tilbage til Ordrup, vil jeg forhåbenlig få Lejlighed til at se Dem hos mig igen.

Med de venligste Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

P. S.
Må jeg have Lov til at foreslå følge[nde] lille Ændring Side 1, Linje 13-14.
– i Skyggen af et Nederlag og i en af årelang Sygdom og økonomisk Tryk præget Præstegård.

 
[1] Korrekturen: til Carl Dumreicher: "Fra Henrik Pontoppidans Skoletid", i Tilskueren august 1932. tilbage