Carl Dumreicher til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 23. juli 1932
tillykke med de 75
Kbh 23/7 1932
Kære Hr. Henrik Pontoppidan
Ad en – forhaabentlig brugbar – omvej vil dette brev altsaa naa Lindersvold og ikke – som jeg hører – det oprindelig paatænkte sted: Randers. Men jeg har betragtet generalstabskortet – det er jo en henrivende egn, De fejrer dagen i, og efter vejrmeldingen i aften ogsaa i fuld solskin.
Maa da ogsaa jeg føje min allerhjærteligste og varmeste lykønskning til med ønsket om, at dagen i alle maader maa blive lys og festlig for Dem. Maa jeg tilføje endnu 2 en lykønskning – den kommer fra min gamle 83 aarige moder1, som jeg lige pr cycle har besøgt paa det sygehjem i Glostrup, hvor hun for tiden nyder sommeren efter sin lange sygdom. Hun bad mig derom – om De "endnu kunde huske Marie Mørch", tilføjede hun.
Og til min lykønskning føjes endnu engang en varm tak for al den venlighed, hvormed De har modtaget og mødt mig – jeg tror, De har kunnet mærke, hvor glad jeg har været og hvor hengiven jeg føler mig overfor Dem, naar vi har siddet sammen i Ordrup. 3 Maa jeg til lykønskningen endelig føje en lille, beskeden gave – fundet dér, hvor bøgerne efter Deres broder2 fornylig blev solgt, og straks erhvervet med dagen for øje. Jeg syntes, det skulde lande hos Dem – mig selv morede det bl.a. at træffe navnet fru Hobe3 og genkende det fra min mor's fortællinger.
Tak for Deres sidste Brev. Rettelsen blev telefoneret til trykkeriet og sikkert foretaget. Det glædede mig, at det var den eneste.
Fornylig besøgte jeg Jørgen Olsen4 paa Tesdorphsvej 39 og fik mig en randrusiansk passiar med ham.
Og saa slutter jeg med en gentagen tak og lykønskning, 4 med de varmeste tanker og de hjærteligste hilsener til Dem og familie
fra Deres meget hengivne
Carl Dumreicher
