Henrik Pontoppidan til Erik Dahlerup-Petersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 3. maj 1935
Ærbødigheden for det Skabte
| 3.5.35. | Holmegårdsvej 2. Chl. |
Kære Hr. Erik Dahlerup-Petersen!
Den Opfattelse af min Person og mit Forfatterskab, De har mødt hos nogle af Deres unge Venner, kender jeg naturligvis godt1. Den har fra visse Hold forfulgt mig fra den første Begyndelse og synes at skulle opretholdes indtil Enden og udover den. Det kommer velsagtens af – hvad De jo også antyder – at jeg har set det som min Opgave efter Evne at skildre mine Medmennesker sådan som Tiden og Forholdene har formet dem, ikke som de selv mener at være eller ønsker at se ud. Og sådanne Portrætter, der ikke direkte forskønner, kaldes2 jo gerne af de Pågældende for Vrængebilleder. Selv en Oehlenschläger kunde ikke tilgive Thorvaldsen, at han ikke lod sig overtale til på Bysten af ham at fjerne den lille Vorte, som Digterkongen vitterlig havde på den ene Kind.3 Ærbødigheden for det Skabte er kun de færreste i Stand til at begribe. Derfor mistydes den ofte så skammeligt.
Det vil absolut interessere mig at læse Deres Afhandling om min Indstilling overfor Ægteskabet som Institution4. De skal have Tak for Deres 2 Tilbud om at sende mig den til Gennemlæsning. Men da mine Øjne i den senere Tid er bleven ret umedgørlige, må De ikke vente at få Manuskriptet tilbagesendt pr. omgående. Af samme Grund må jeg bede Dem tage til Takke med dette kortfattede Svar på Deres venlige og fornøjelige Brev.
Med gode Ønsker
Deres forbundne
H. Pontoppidan.
