Henrik Pontoppidan til Henrik Cavling
7. september 1909
Lad mig være udenfor
7/9 09.
Kære Ven!
Tænk, at "Politiken" nu er bleven så gammel, at den kan holde Jubilæum! Jeg har jo nok observeret, at den på det sidste er bleven svært bred og fed og desuden passende kristelig; men jeg havde dog ikke tænkt mig Jubelåret og Dommedagen så nær. Nu ønsker du, at også jeg skal være med til at blæse i Basuner på Festdagen, når Fortiden skal genopstå af Graven. Men jeg frygter for, at der herved skuldevilde overkomme mig en upassende Længsel efter den 2 Tid, da Bladet var ungt og dets Borgerskab endnu i Himlen, at der i det hele let vilde undslippe mig et Suk, som netop ved den Lejlighed ikke bør høres. Lad mig derfor være udenfor.
Mit Forhold til "Politiken" var jo heller aldrig synderlig intimt, så jeg vil ikke blive savnet ved den forestående Revy over levende og døde.
Alligevel skal du have Tak, fordi du mindedes mig. At du har bevaret Venskab for mig, er jeg glad ved at vide. Tag mig så heller ikke dette Afslag ilde op; men forstå det som det 3 er ment.
De venligste Genhilsner herfra
din hengivne
Henrik Pontoppidan.
